Brimoncourt er lidt speciel. Huset Brimoncourt lukkede egentlig i 1950’erne, og navnet lå i dvale indtil 2008. Her trådte Alexandre Cornot ind i billedet. Tidligere faldskærmssoldat, skatteadvokat og kunsthandler med rødder i Champagne-regionen. Få år forinden havde han investeret i en bekendts trykkeri, som var specialiseret i at trykke champagne-etiketter. Det skulle vise sig at blive et fornuftigt træk.

Ansigt til ansigt

Trykkeriet skrantede. Alexandre hjalp til med at forhandle aftaler på plads med producenter og vinbønder, endeløse møder og banken på dørene og gåture i markerne rundt omkring byen Aÿ, hvor trykkeriet var beliggende i en gammel bygning, der i sin tid var tegnet af Eiffels tegnestue. I 2008 havde han fået opbygget et godt netværk blandt de lokale vinbønder.

Køb, køb køb

I 2008 lukkede etikettrykkeriet. Cirka samtidig fik Alexandre Cornot et tilbud af den sjældne slags: Rettighederne til det gamle Champagnenavn Brimoncourt var til salg, og Alexandre slog til. Muligheden for at skabe et nyt Champagnehus fra bunden var fristende og Cornot gik i gang. Trykkeriets indmad blev solgt og bygningen blev i stedet indrettet som hovedkvarter for Brimoncourt.

Druer på kontrakt

Brimoncourt køber druer fra 15 vinbønder i Côtes des Blancs, Montagne de Reims, Vallée de la Marne - med overvægt af chardonnay-druer fra Côtes des Blancs. Det afspejler sig også i vinene, som er tørre, friske, lette, sprøde og charmerende. Huset producerer i dag 4 vine, en Brut, en Brut Rosé, en Extra Brut og en Blanc de Blancs, ligesom der er vintage-champagne i kælderen, og huset har nu planer om at købe egne marker.

Og giraffen?

Får du en flaske Brimoncourt i æske, kan du ikke undgå at lægge mærke til den uniformerede giraf på siden. Den er selvfølgelig et nik mod Alexandre Cornots militærfortid. Og så er giraffen det eneste dyr i Afrika, der aldrig drikker alene - ligesom Brimoncourt selvfølgelig altid skal nydes i godt selskab.