Kaffelegenden

Kaffehistorien går mere end 1000 år tilbage. I hvert fald siger en af legenderne, at kaffen blev opdaget i 800-tallet af en gedehyrde i Etiopien, som opdagede, at hans geder ikke kunne sove, når de havde spist af de små røde bær fra en busk, som groede i bjergene. Det fortalte han til en munk fra et lokalt kloster, som tog bærrene til sig og bragte dem til Arabien. En god historie - og nok heller ikke mere end det. Men måske er der et gran af sandhed i historien. For kaffe har sine rødder i Etiopien, hvor Oromo-folket i det centrale højland brugte maste kaffebær blandet med fedt som en energi-gel, der kunne medbringes på vandringer med kvæg og i krig. Fra Etiopien har kaffen formodentlig spredt sig til den arabiske halvø, med udgangspunkt i havnebyen Mocha i Yemen.

Omkring Ækvator

Der bliver i dag dyrket kaffe over hele verden i et bælte, der spreder sig på begge sider af ækvator. I de tropisk og subtropiske egnes højland - fra Costa Ricas vulkaner til terrasse-markerne på Bali gror der kaffeplanter. Selv om der findes mere end 100 forskellige underarter, er der reelt kun to af betydning: Robusta og Arabica, hvoraf den sidste står for 60 % af produktionen. Robusta er mere bitter end Arabica og bruges ofte som fyld i blandinger eller til espresso.

Fra praktisk energi til delikatesse

Det var araberne, der gjorde kaffen til, hvad den er i dag. Omkring år 1500 begyndt man man i de persiske og osmanniske storbyer at pille bærrene, og riste og kværne kaffebønnerne, inden de blev overhældt med kogende vand, hvor man tidligere havde brugt hele bærret. Samtidig begynder kaffehuse at dukke op, hvor der blev serveret kaffe, lyttet til musik og diskuteret politik og filosofi. Denne måde at nyde kaffe på, fulgte med til Europa, da kaffen i slutningen af 1500-tallet kom til handelsbyen Venedig, og derfra langsomt spredte sig til resten af kontinentet.

Kaffeklubber og bønnens rejse

Med kaffens indtog i Europa var kaffen på vej til at blive en succes. Men det var stadig forbudt at eksportere kaffeplanterne fra de arabiske områder, og al kaffe, der kom til Europa, var enten kogte eller ristede bønner, som ikke kunne genplantes. Det lykkedes dog hollænderne, på lovlig eller ulovlig vis, at få bragt kaffebønner til deres oversøiske besiddelser på Java og på Sri Lanka. På den måde blev kaffemonopolet brudt, og en lind strøm af den sorte drik flød gennem Europa. I Holland, England og Frankrig opstod kaffehuse og caféer, hvor den ottomanske tradition fortsatte. Kaffe og akademisk og filosofisk diskussion hang uløseligt sammen, og man mødtes gerne over en kop kaffe, for at vende verdens gang. I London er både forsikringsbranchen og børshandel startet i kaffehusene.  

Over de næste århundreder blev kaffen udbredt globalt. Fra at være for de få, de rige og de intellektuelle er kaffe i dag folkets drik. I USA’s spæde ungdom blev kaffen endda et revolutionært symbol, da de engelske handelsskibe med te blev sunket i Boston og kaffen derefter blev et symbol på selvstændigheden.

I dag er kaffen populær som aldrig før - og Danmark er sammen med Norge og Finland de lande, som drikker meste kaffe 8,7 kg per indbygger om året.