Her slås man med regn, tørke og erosion 

Vinbønderne i Dourodalen i Nordportugal lever med ekstreme temperaturer, fra 9 måneders lange, frysende kolde vintre til 3 måneders ekstreme somre med op til 50° stegende varme. Enkeltrække-vinmarker er hugget ind i stejle bjergsider med sirligt skifer-broderede lodrette mure ned mod Dourofloden, der skal holde jorden på plads. Det er et af verdens smukkeste natur- og menneskeskabte scenerier med den mest ekstreme vinproduktion made-by-hand i hele verden!
  
Så meget besvær og så megen nydelse! Med noter som svesker, brændte mandler, karamel, lakrids, abrikoser og andre tørrede frugter, solbær, kirsebær, valnødder, vanilje, kakao, farin, rosiner, brunkager, harmonisk, elegant, rund og blød og alkoholisk - er de lækre ord for smagene i de forskellige portvinstyper. Så hvad andet er der at gøre end at proppe portvinene op, fylde i glasset, nyde duften og smagen og komme i endnu bedre humør.

En sjat sprut i vinen

Under handelskrigene mellem England og Frankrig i 1600-tallet erstattede englænderne deres franske vinforbindelse med Portugal. For at stabilisere vinen under den lange transport til søs hældte portugiserne lidt spiritus i hvert vinfad - og  med tiden udviklede dette sig til at blive til den portvin, vi kender i dag. I 1756 fik den fremsynede portugisiske konge Josef 1. afgrænset Dourodalen som det eneste lovlige portvinsområde i verden!

Aguardente spiritus på 77% alkohol tilsættes den gærende most, og efter en årrække bliver resultatet den portvin, vi kender - sød, blød, indsmigrende og på ca. 20% alkohol.

For at holde kvaliteten og priserne oppe er der regler for, hvor meget hvert enkelt portvinshus må lave af portvin. Portvinshusene må til gengæld gerne supplere deres portvinsproduktion med en seriøs produktion af bordvine! 

Internationale investeringer har gennem de senere år medvirket til et gevaldigt kvalitetsløft på vinene i Dourodalen - og dermed har den varme vinregion opnået en øget international anerkendelse af de gode portvine og af de ikke-forstærkede Douro DOC eller de Douro-deklassificerede Duriense VR vine fra området. Deklassificering sker, hvis vinproducenten fx har brugt internationale druer som fx Sauvignon Blanc, Merlot eller Syrah fremfor Dourodalens klassiske druer - og ikke nødvendigvis en ringere kvalitet!

I Douro er mere end 2.500 hektar i nyere tid blevet genplantet med klassiske portugisiske druesorter, og de mere eller måske endda mindre kendte lokale druesorter er revet op, som tidligere var i markernes praktiske sammenplantninger: I årtier blev døde og syge vinplanter erstattet med nye planter, man tog, hvad man havde og kunne skaffe - endda til tider grønne og blå druer mellem hinanden. 

EUs støtteordninger har motiveret vinbønderne til at fokusere på Dourodalens fem klassiske druer.

Her trampes stadig

Vel ankommet til kælderen efter at være høstet, trampes druerne stadig på gammeldags vis i tre dage, mens traditionel folkemusik hjælper til med at holde takten og gejsten oppe til det hårde arbejde: Vinarbejderne holder hinanden i et fast greb om skulderen, mens de går frem, så tilbage, så til højre, så til venstre - om og om igen - som en kædedans i de brede lave kar. De steder der ikke trampes, mases druerne på anden vis.

Efter fodtrampning får mosten ro, mens druesedimenterne synker ned på bunden af karrene. Gæringen er i gang, men stoppes håndfast med tilsætning af vinsprit, for at få den druesødmeintense drik med høj alkohol. Vinen filtreres og fyldes på tønder - Rubyen på kæmpestore gamle trætønder og Tawnyen på de små nye franske egetræsfade.  Vinen blendes på kryds og tværs af marker og fade og årgange - undtagen, når der er tale om årgangsportvine. Douros portvinshuse er typisk specialister i enten Ruby eller Tawny-portvin.

Fakta om portvin og Douro

Forstærket vin

Når vinen er gæret til 6-7% alkohol, tilsættes druesprit på 77% alkohol. Det får gæringen i mosten til at stoppe, og resultatet er en most med en stor del restsukker: 100-120 g pr liter.

Mosten fragtes med lastbiler til de mange forskellige lagerhuse i det flodafkølede Vila Nova di Gaia overfor byen Porto, der ganske ligger lige ud til Atlanterhavet. Først her beslutter vinmageren, om indholdet i fadene skal gå Ruby- eller Tawny-vejen.

Ruby Port 

Ruby Portligger bare to år på kæmpestore gamle træfade. Dermed bliver vinen udsat for mindre oxidation og beholder sin mørke farve og frugtighed. Ruby Port er generelt frugtige, søde, letdrikkelige og populære portvine. Velegnede til blå oste og stærke oste samt til mange desserter. Drik dem meget gerne afkølede.
Holdbarhed efter åbning: 2-4 uger på køl.

Ruby LBV 

Ruby LBV opnår en moden og afrundet smag efter da de ligger på fade 4-6 år efter høst, før de tappes på flasker. LBV kan være 99,9% næsten lige så god som en Vintage, men kan erhverves til en langt billigere pris. De mest seriøse LBV kan gemmes i flere år. LBV fås enten filtreres og eller ufiltrerede, og de mærkes med årgang og aftapningsår på etiketterne. De kan drikkes med det samme.
Holdbarhed efter åbning: Efter 1 uge vil LBVen have ændret karakter.

Vintage Ruby 

Vintage Ruby er portvinens Rolls Royce - laves kun i de allerbedste årgange, som godkendes af Portvinsinstituttet. Vinen til en Vintage er fra en enkelt fremragende høst - hvilket har vist sig at være ca. tre gange på et tiår. Vinen aftappes ufiltreret på flaske efter to år på nye franske barriques, og udvikler sig efterfølgende i flasken - helst mindst 15 år og endda op til 50 år. En Vintage tager den tid, den tager - for det er først efter en længere årrække, at den drikbar, harmonisk og moden! Som ung kan den godt være en noget barsk oplevelse. Stil flasken på højkant dagen før, den skal drikkes, og dekanter den forsigtigt før servering, da Vintage-portvine udvikler en del bundfald under lagringen.
Holdbarhed efter åbning:
Reserve er en tillægsbetegnelse, der kan variere i kvalitet, men er tænkt som mere end "blot en portvin". Begrebet findes på både Ruby- og Tawnyportvine. 
Holdbarhed efter åbning: Ruby: Efter nogle dage vil den have ændret karakter. Tawny: Er mere velegnet til opbevaring op til en måned.

Tawny 

Tawny er en helt anden type portvin længere ophold på fad - ca. 6 år, hvor den får lov til at oxidere under fadopholdet. I modsætning til Ruby-portvinen, kan man godt åbne en flaske Tawny og lade den stå på køl en tid, før den er drukket færdig. 
Holdbarhed efter åbning: ca. 1 måned.

Colheita 

Colheita er Tawny'ens årgangsportvin, der minimum ligger på fade i 7 år - men den kan sagtens have ligget på fade endnu længere før den er aftappet. Høståret står med store tal på etiketten - aftapningsåret med mindre tal på bagsideetiketten. I en Colheita findes afrundede noter som læder og nødder, de såkaldte "brune nuancer" og mindre frisk frugtighed. Den holder sig fint efter åbning, omend den ændrer sig noget i smagen.
Holdbarhed efter åbning: ca. 1 måned.

Lagret Tawny med gennesnitsalder på 10 år, 20 år, 30 år eller mere end 40 år

Denne portvinstype blendes fra forskellige årgange og fra forskellige fade, for derefter at skulle godkendes af portvinsinstituttet (Instituto do Vinho do Porto), før den kan lanceres på markedet. Lagrede Tawnyer kan være elegante og harmoniske. Holdbarhed efter åbning: ca. 1 måned.

Hvid portvin 

Hvid portvin var tidligere totalt "no go" for portvinselskere -  de blev betragtet som generelt billige og dårlige. Det har dog ændret sig gevaldigt - nu findes der gode, hvide portvine med noget alder på bagen med kompleksitet og dybde.  De søde, hvide versioner har ingen års-angivelse på etiketten, men server dem koldt. Bland gerne med tonicvand og isterninger i et højt, slankt glas.   Tør hvid portvin har et: Dry White på etiketten. Prøv hellere end gerne 10 Years Old White - eller endnu ældre.

Verdensarv
Dourodalen er på UNESCOs Verdensarvsliste

 

Opbevaring

Portvin skal stå mørkt og koldt, ved ca. 10°.
Ved 10° smager frugten godt igennem, og alkoholen bliver dæmpet. 

Gamle Vintage-portvine skal drikkes lidt varmere - lad dem evt. stå i store glas, til de har nået den rette temperatur og har haft tid til at udvikle deres aromaer. Server meget gerne i store glas - ikke i små arveglas, som vi har tradition for. 

Lukkede portvine skal slynges let i glasset, så åbnes op for de sødmefulde, kraftfulde aromaer.
  
Efter åbning vil portvinene ændre karakter og hurtigt eller langsomt miste noget af deres frugtighed.

Anerkendte portvinshuse:

  • Real Companhia Velha  (det ældste eksisterende portvinshus)

  • Grahams

  • Taylor's

  • Cockburns

  • Nieport

  • Dow's

Douros vigtigste druesorter:

  • Touriga Nacional

  • Touriga Franca

  • Tinta Roritz (disse tre er kloner af Temperanillo)

  • Tinta Cao

  • Tinta Barocca 

Røde og hvide Douro bordvine

I Douro regionen arbejdes der i højderne med hvide vine lavet på druerne Viosinho, Malvasia Fine, Gouveio og Rabigato. Godt lavet byder disse ofte blendede vine på en god mineralitet, friskhed, frugtighed og saftighed. Nogle huse eksperimenterer med Sauvignon Blanc med overraskende gode resultater.
  
Røde Dourovine laves på Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz og Tinta Cao. Her er krydrede, varme vine med intens frugtfylde. Der eksperimenteres en del for at opnå yderligere friskhed. Tinta Roritz plantet på høje nordvendte skråninger giver en nærmest bourgundisk farve og elegance, der lover utroligt godt, for de winemakere, der tør og ikke mindst kan.