Af Chanet Deleuran, sommelier & vinskribent
Hvem kender ikke Rioja-navnet fra Spanien?
For 25-30 år siden var det flaskerne fra Faustino med metaltråd om flasken, der var det superhotte, som blev stillet på bordet til stegen, når det skulle være lidt fint.
Da den globale vinverden fik påvirket forbrugernes smagsløg væk fra en lang smag af egetræ, vanilje og fyrige kastagnetter, over til det fuldmodne, frugtige og saftige kom Riojas popularitet på spil - men så kom den spanske vinregion op på hesten igen og buldrede fremad med masser af fin rød frugt, delikate krydderier, tæmmede fadnoter samtidig med at man har formået at holde fast i det egnstypiske!
Her kan man virkelig tale om udvikling - og ikke afvikling!
3 områder - 3 vintyper
Riojas vin vokser nord og syd for floden Ebro på marker 500-700 meter over havet. Mod nord, hvor det er mest køligt og regnfuldt, er Rioja Alavasa. Vinene herfra er som regel lettere og har en højere finesse end vinene fra de to andre områder. Vinrækkerne er beplantet med større afstand, så de enkelte vinplanter får nok næring af den ler- og kalkholdige jord.
I vest ligger Rioja Alta på begge sider af Ebrofloden. Det er her, man finder de større og klassiske vinproducenter, hvilket vinene generelt udtrykker.
Mod øst syd er det tørre, varme område Rioja Baja. Sommertørke er en udfordring, der kræver kunstvanding. Varmen her betyder, at vinene er lave på syre og at alkoholen brænder højt.
Druerne
Den dominerende rødvinsdrue Temperanillo dyrkes på mere end 60% af Riojas vinareal, og mest i det køligere Rioja Alavesa og i Rioja Alta. Garnacha Tinto på 18% af Riojas vinareal trives godt i Rioja Bajas tørre varme. Blandingsdruerne Mazauelo - også kendt som Carignan, og Graciano tilfører tanniner, farve og struktur til vinene.
Rosé
Garnacha Tinto-druerne giver masser af frugt og blødhed, høj alkohol og en lys rød farve til Riojas populære rosévine.
Hvidvine
Hvidvinsdruen Viura - måske bedre kendt som Macabeo, er den dominerende grønne drue i Rioja, men også Malvasia, Garnacha blanca, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Verdejo, Tempranillo blanco og Torrontés er i spil.
Tidligere tiders forkærlighed for oxiderede, vaniljeprægede hvidvine er nu erstattet af en hvidvinsproduktion med fokus på friskhed og frugtighed.
Først med spansk DO i 1926
Og i 1991 først med DOCa (DO: Denominación de Origen. DOCa: Denominación de Origen Calificada - er kun Rioja og Priorat. De to områder skrives ofte med DOQ i stedet for DOCa!)
Historisk har det været naturligt at blande druer fra alle tre regioner i Rioja, for på den måde at balancere strukturen. I dag er nogle producenter stadig mere interesserede i at lave vin med druer fra området omkring en landsby eller lave enkeltdruevine.
Amerikansk eller fransk eg
Brug af egetræsfade har i mere end 150 år haft en afgørende rolle for Riojavinenes særkende. Franske fade var - og er - stadig dyre, og derfor gik vinbønderne over til at købe amerikanske fade, der som nye afgiver intense aromaer som vanilje, kokos og noget eksotisk frugt til vinen.
Det er lige præcis den klassiske Rioja-karakter, som mange moderne producenter i dag ønsker at gå bort fra til fordel for en mere frugtig stil. Derfor bliver der nu i højere grad investeret i franske - eller andre europæiske fade, der under lagringen bidrager med delikate krydrede aromaer til vinen.
Postmoderne er nogle producenter nu vendt tilbage til den gammeldags præmoderne vinstil. Med masser af fad, oxidation og vanilje!
Kend din Riojavin:
Vino Joven: En ung vin med ingen eller kun lidt fadlagring.
Crianza: Vinen har lagret 2 år, heraf min. 1 år på fad.
Reserva: Vinen har lagret 3 år, heraf min. 1 år på fad.
Gran Reserva: Vinen har lagret i 5 år, heraf min. 1 1/2 år på fad.
En del moderne Rioja-producenter bruger ikke de klassiske benævnelser på deres vine.
De vigtigste druer i Rioja er:
Tempranillo, Garnacha Tinta, Mazuelo og Graciano. Viura.
Tempranillo - kært barn ....
Kongedruen i Spanien har mange navne.
I Ribera del Douro kaldes den for Tinto fino.
I La Mancha hedder den Cencibel.
I Toro kalder man den Tinta de Toro.
I Catalonien for Ull de Llebre.
I Sydspanien for Aragonêz.