Faste og karakterfulde, elegante og med saftige aromaer og smag af solbær, vanilje og ceder, og med en blød og afrundet garvesyre - sådan kan vi lide Bordeauxs vine. 

Højre og venstre bred ved Garonne-floden

Garonne-floden flyder ud mod Atlanterhavet gennem vinmarkerne i Bordeaux. Man opdeler traditionelt vinene fra Bordeaux efter hvilken side af floden, de kommer fra. Forskelle i jordtyper gør, at forskellige druer trives godt på hver side af floden. Når man kender disse, bliver det lidt nemmere at gennemskue, hvad der er i flaskerne. 

Venstre bred har varm sand-småstensjord og bløde bakker - her trives den tanninrige, saftige og elegante Cabernet Sauvignon godt. Det er blandt andet områderne Médoc, Saint-Estèphe, Pauillac og Margaux.

Højre bred med køligt ler og sand - her trives Merlot og Cabernet Franc, og det er herfra, at du får merlot-dominerede, fløjlsbløde og fyldige vine. Det er blandt andet områderne Saint-Émilion, Pomerol, Lalande-de-Pomerol, Blaye og Fronsac.

Druerne i Bordeaux

Rødvine i Bordeaux laves primært på tre druer: Cabernet sauvignon, der har noter af solbær, røde bær og lakrids. Merlot med noter af blommer, jordbær, ribs, violer og trøfler, og så den krydrede cabernet franc, der bidrager med lidt hindbær. Tørre hvidvine og de mousserende crémanter får god spændstighed med sauvignon blancs blomster-, citrus- og eksotiske frugtaromaer - måske iblandet lidt sémillion for at blødgøre og give fylde. De klassiske og verdensberømte søde hvide vine laves på den cremede semillon ofte i følgeskab med sauvignon blanc og den aromatiske muscadelle med mandel- og hasselnødde noterne. Sémillon kan have Botrytis - den her eftertragtede ædle råddenskab.

100 år med krise - og genfunden succes

I årene 1863-1892 hærgede vinlusen Phylloxera Bordeaux, og 70% af vinmarkerne blev ødelagt! Efter de to verdenskrige var vinproduktionen i Bordeaux i bund, og helt frem til 60'erne kunne det bedre betale sig at dyrke korn end vin. I 70'erne blev teknikken voldsomt forbedret og op i 80'erne begyndte Bordeaux at blomstre igen. Bordeaux har i allerhøjeste grad rejst sig gennem 50 års kvalitetssikring, kontrol og smagninger. Og siden 1995 er priserne på de bedste cru-vine blevet fordoblet på grund intense investeringsinteresser fra Japan, Kina, Rusland. Er man så heldig at have en stor Bordeaux-vin liggende, vinder den ved at ligge i fem år - men er det for alvor en gemmevin, kan den ligge og udvikle sig i 30 år på flasken under de rigtige omstændigheder. 

Napoleons arv

Bordeaux introducerede begrebet klassificering i 1855 under Napoleon III, og denne måde at tænke vin på, ligger stadig til grund for kvalitet og prestige over hele verden. Princippet om "crus classés" udtrykker stadig et terroirs egenskaber og kvaliteten af den menneskelige formåen igennem mange generationer.

Napoleon III fik klassificeret vinene i Bordeaux i Margaux, St. Julien og Pauillac  fra 1. - 5. cru. Dette arbejde nåede ikke at blive færdigt, så Pomerol og St. Emilion kom slet ikke med på listen - i dag har disse deres egne systemer. Cru-systemet, hvor 1. cru er det ypperste, er kun ændret to gange siden 1855 - også selvom der er sket en kolossal udvikling både i område og på de enkelte vinslotte siden. 

Det er et sats

I Bordeaux skal man "skue hunden på hårene", "købe skindet, før bjørnen er skudt" og så videre. Det vil sige, at her køber man vinen "en primeur". Vinen sælges allerede foråret efter høsten, og før at vinen er tappet på flasker! Så her skal man virkelig have styr på sine smagsreferencer: For vil de unge vine udvikle sig i den rigtige - eller den gale - vej henover år? Systemet har kørt sådan siden 1620 og betyder, at vinbonden får penge til at dække udgifterne til fade og lager. Oprindeligt opstod "negociant-systemet", vinkøbmænd, hvoraf der er 400 i Bordeaux, i sin tid for at adelen slap for at have direkte kontakt til pøblen, når deres vin skulle sælges.

Til gengæld betyder systemet i dag, at forbrugerne ikke har en jordisk chance for at kunne gennemskue slutprisen på markedet. De klassificerede slotte aftapper selv deres vin på slottene. Bordeaux vinene forhandles på Place de Bordeaux - hvert år i april måned.  Her mødes journalister og købere, hvorefter prognoser og priser fastsættes.

Brug karaffel

Unge Bordeauxvine: Brug en karaffel med stor overflade, så vinen får så meget ilt kontakt som muligt, for at åbne og frigive aromaer. Ældre vine: Dekanter forsigtigt for at åbne vinen og sortere evt. sedimenter væk fra vinen. 

Bordeaux-glas

Drik af rummelige glas. Glassene skal være tulipanformede - bredest forneden. Aromaerne i vinen samler sig i glasset ved vinens overflade og ledes direkte op til din næse og mund. Når man drikker af et tulipanformet glas, rammer vinen rammer bagest i munden, hvor syren i vinen træder frem og glassets form sørger på denne måde for at tanninerne i vinen ikke kommer til at dominere oplevelsen.