De blå druer - kend dine rødvinsdruer

For mange vinelskere er druerne de senere år blevet meget vigtigere end området, hvor vinen er produceret. Her er nogle simple kendetegn på de mest almindelige blå druer. 

I rødvin kommer farven fra de blå drueskaller, hvor saften fra druerne (kaldet 'mosten') lagrer i en periode, fra et par dage til over en måned, sammen med skallerne. I den periode bliver farve og smagsstoffer fra skallerne trukket ud i vinen, og det giver rødvinen sin karakter, som afhænger både af druernes type og hvor længe mosten og skallerne ligger sammen. 

 

Barbera

Bløde mørke, saftige modne blommer, mørke kirsebær, brombær, mørk chokolade, sød lakrids og friske urter som salvie - så er vi nok i Italien med et glas barbera i hånden - eller i USA, Argentina eller Australien. For druen er utroligt populær, og barberavinene findes i et væld af stilarter. Barbera har længe haft et billigt ry, men dygtige producenter bl.a. i Piemonte, har skruet op for kvaliteten, der dog altid rummer masser af kraftige mørke sødmefulde bær og et ophold på fad tilføjer nogle tanniner.

Drik den til:
Gryderetter og lam, oksekød og retter med tomatsauce! Også god til hårde oste.

 

Cabernet franc

Cabernet franc er en kendt blandingsdrue - bl.a. særlig godt kendt fra Bordeaux-blends. Fra Loire-dalen kendes den som flotte enkeltdruevine med noget urtet, græs og kirsebær, solbær, violer og grøn peberfrugt i duft og smagen - desuden tyttebær og noget let bittert. Druen har en god syre og noget lidt råt over sig, og den egner sig til at ligge og udvikle sig.

Drik den til:
Lam, kalv, oksekød og grillet fisk gerne med noget syrligt tilbehør.

 

Cabernet Sauvignon

Druen alle kender fra Frankrig, Californien, Chile, Australien, Sydafrika, Toscana i Italien og det nordøstlige Spanien. Måske verdens mest populære rødvinsdrue, der med sin saftighed og mærkbare tanniner, mørke farve i glasset, duft og smag af solbær, cedertræ, tobak, kakao, grøn peber, stald, læder, noget stald og læder er velegnet til at lagre - og passer så godt til kraftig mad.

Drik den til:
Bøffer, kraftige kødretter i det hele taget og gerne med rodfrugter. 

 

Carignan

Her en drue, der virkelig holder meget af varme og sydlige himmelstrøg. Den trives godt i Provence, Languedoc og Sydrhône i Sydfrankrig, i Spanien, Californien, Australien og i Nordafrika. Kend den på noter af mynte, slåen, sød lakrids, tranebær og noget frugtig marmelade. Druen har en høj syre og godt med tanniner. Det er en klassisk blandingsdrue - ofte blendet med druen grenache/garnacha.

Drik den til:
Kraftige retter med oksekød, lam, svinekød og vildt. 

 

Carmenère

Chiles stolte nationaldrue. Engang troede chilenske vindyrkere, at de dyrkede merlot, men en DNA-test viste, at det var carmenère, som nærmest var forsvundet fra modervinlandet Bordeaux. Carmenére dufter og smager noget urtet og græsagtigt med grøn peberfrugt, solbær og lidt peber.

Drik den til:
Krydrede gryderetter, retter med peberfrugter sammen med oksekød og lam. 

 

Gamay

Druen produceres til lette, frugtige rødvine i Loire og i Beaujolais, der ligger i det sydlige Bourgogne - både med den i Beaujolais traditionelle fremstillingsmåde "maceration carbonique" men den produceres til helt "almindelige rødvine". Den dufter saftigt og let syrligt af røde bær som jordbær, hindbær og blåbær med en kant af urter og græs.

Drik den let kølig til:
Lys fisk, kylling, salat, pølser, til receptioner og som en skøn aperitif på terrassen i solen. 

 

Grenache

Er vinen lys rød i glasset og har sorte sødmefulde brombær, marmelade, urter og krydderier i duft og smag - så er det måske en grenache fra Châteuneuf-du-Pape eller Gigondas i Sydrhône, der er i flasken. Eller den frugtige vin med den høje alkohol er fra Spanien, Australien eller Californien - og måske er det slet ikke rødvin men rosévin, du drikker - for det er den populære drue ret velegnet til også. Den er kendt som garnacha i Spanien, hvor det er den mest dyrkede blå druesort!

Drik den til:
F.eks. til den danske julemad, hvor den kan klare det forskellige tilbehør med sødt og surt. Til grillmaden, til vildt og kraftige krydrede kødretter. 

 

Malbec

Malbecdruen forsvandt stort set fra Bordeaux i Frankrig under vinlusens hærgen, phylloxera. I Cahors er den dog stadig meget populær (kendt som Auxerroi) - og den bruges stadig lidt som blandingsdrue i Bordeaux. Den minder om merlot, men er knap så blød i udtrykket. I Argentina er malbec udnævnt til "nationaldrue" og heroppe i højderne udvikler den sig da også både modent og potent. Den fyldige vin dufter og smager af brombær, svesker, modne kirsebær, kakao, slåen, tobak og krydderier.

Drik den til:
Julemad, og grillkød og rodfrugter. Den klarer gerne masser af kraftigt tilbehør. 

 

Merlot

Den populære merlotdrue er kendt og udbredt over hele vinverdenen. De bedste resultater skabes dog stadig i Saint-Émilion og Pomerol i Frankrig. Merlot har været hårdt ramt af modelunernes skiften, men er nu på vej tilbage - ikke mindst som velkendt højkvalitets blandingsdrue i den østlige del af Bordeaux. Den dyrkes også i Languedoc, Provence, Nordøstitalien, Ungarn, USA, Chile, Argentina, Australien, New Zealand og Sydafrika. Merlot har en flot mørkerød farve, mørke bær og svesker i duft og smag sammen med lidt cedertræ, solbærbuske og noget underskov med svampe.

Drik den til:
Oksekød, fuglevildt og gryderetter. Meget gerne retter med svampe. 

 

Mourvèdre

Mest en blandingsdrue i vinene fra Sydfrankrig, i det østlige Spanien, Californien og Australien. Den relativt fyldige drue bidrager med duft og smag af skovbær, kirsebær, blommer, kogte rodfrugter, vanilje og sød lakrids og høj alkohol.

Drik den til:
Kraftige gryderetter gerne med svinekød, grillet kød, vildt og kraftigt tilbehør. 

 

Nebbiolo

Nordvestitaliens ædle nebbiolo-drue står bag nogle Piemontes bedste og mest berømte vine. Her er masser af syre og tanniner, der gør de bedste nebbiolo-vine egnede til lagring - ofte i mange år. Nebbiolo dyrkes også i Australien. Nebbiolo oser af kirsebær, jordbær, brombær, blommer og tjære! Underskov og roser. Lakrids og urter. Bittert og frugtkage. Svampe
og slåen.

Drik den til:
Mørkt kød som okse og vildt, rustikke gryderetter, og er vinen vellagret også til hårde oste. 

 

Negroamaro

Her er du i det sydlige Italien - helt nede i Apulien, i hælen på den lange støvle. Druenavnet betyder "sort bitter", men det skal ikke afskrække nogen. Det er varme frugttunge vine med noget krydret - fylden og koncentrationen veksler meget fra producent til producent.

Drik den til:
Meget velegnet til retter med kød og tomat, kraftige retter med fuglevildt og i det hele taget vildt. 

 

Petit verdot

Man finder denne drue både som blandingsdrue og i tidens trendy enkelt- drue-vine. Druen kræver varme for at kunne modne og trives fint i Spanien, Australien, Californien og i Chile og som blandingsdrue i Bordeaux. I Europa er der er både højt niveau af syre og tannin i druen - oversøisk, hvor den modner godt, er dette mere nedtonet. I aromaerne er der intense
mørke bær, urter og violer og noget marmelade.

Drik den til:
Europæiske petit verdot vine går fint til kraftige retter med oksekød. De oversøiske med mere frugt i tonen går fint til vildt. 

 

Pinot noir

Bourgogne og pinot noir - Champagne og pinot noir er verdensberømte kombinationer! Men den elegante og besværlige drue dyrkes også i Tyskland, Østrig, Norditalien og med stor succes i New Zealand, USA, Sydafrika og i Australien. De klassiske pinot-aromaer er med dufte af friske svampe, underskov og røde bær, og en smag af jordbær og hindbær
og lidt peber.

Drik den til:
Yderst velegnet til al fuglevildt, and (ikke juleanden med rødkål), kraftige fiskeretter og enkle kødretter f.eks. med kalv. 

 

Pinotage

Druen blev skabt i 1925 i Sydafrika ved, at man krydsede pinot noir med cinsault/hermitage. I Sydafrika betragtes den som national-druesorten og med sine rustikke røgede, ristede noter sammen med brombær og blommer, slåen, mørk chokolade er den tit ret nem at kende.

Drik den til:
Netop det røgede i druen gør vinen velegnet til røgede madvarer, men også til gryderetter, vildt og hårde oste. 

 

Sangiovese

Sangiovese er kendt i hele det centrale Italien, men det er fra Toscana, at man kender den både som sig selv i Chiantivinene og dens undertype i Brunello-vinene. Den dyrkes også i Umbrien og i Emilia Romagna, samt i Californien og lidt i Australien. I glasset er der altid mørke kirsebær og tyttebær, blommer, salvie, chokolade, lakrids og lidt jord. Måske lidt støv.

Drik den til:
Kraftige gryderetter med masser af friske Middelhavs-krydderurter. 

 

Syrah / Shiraz

Syrah fra Frankrig og shiraz fra oversøiske lande giver meget forskellige vine. I Frankrig kan de gå fra det stramme og animalske udtryk som i Nordrhône - og til det mere sødmefulde og kraftigt frugtige med både lakrids og eukalyptus når druen er fra Australien, USA, Sydafrika, Chile og Argentina. Generelt er der tale om mørke bær som brombær og blåbær, blommer, marmelade, mynte, lakrids og noget brændt/røget og høj alkohol.

Drik den til:
Vildt og grill. Charcuteri, røget kød og kraftige kødretter. 

 

Tannat

En sjælden drue på besøg i vinglassene i Danmark - den er dog meget kendt i Uruguay, hvor den er nationaldruen, i Californien og i Madiran i Frankrig, hvor den blandes med cabernet sauvignon og cabernet franc. I Europa har den et stramt udtryk, mens den oversøisk tager sig mere modent ud; frugtintensiv med mørke bær som brombær, lidt jord, noget animalsk og en høj alkohol. Den vinder ved at blive lagret på fade og på flaske.

Drik den til:
Oksekød og rodfrugter, kraftige gryderetter og kød fra grillen. 

 

Temperanillo

Her er vi i Spanien i Rioja og Ribera del Duero. Vi er i Portugal, i Argentina, lidt i Chile, lidt i Californien og i Australien. Det er en drue, der har mange synonymer - i hvert fald 60. Tempranillo lagres ofte på amerikanske egetræsfade, hvor den får smag af vanilje, kokos og karamel. Men også uden fad giver druen livlige vine. De dufter og smager af brombær og blåbær, kirsebær og jordbær, blommer, urter og læder.

Drik den til:
Lam - og den klarer også fint alverdens krydderurter! Oksekød og gryderetter. Er vinen moden og blød, passer den også fint til stegt fisk. 

 

Touriga nacional

Har du sagt Touriga Nacional, har du også sagt portvin. Men i Portugal er man de sidste 20 år også begyndt at bruge druen til store, flotte rødvine. Druen er kraftig, og der er masser af både syre og tannin i den. I duft og smag er det de mørke bær, der træder frem - herunder brombær, solbær, græs og slåen, violer og peber.

Drik den til:
Lam med krydderurter og alt, oksekød, gryderetter, alle kraftige kødretter. 

 

Zinfandel eller primitivo

Zinfandel er californisk - primitivo er italiensk og druen hedder crljenak kastelanski på kroatisk. Ellers viser DNA-tests, at druerne er én og samme sort. Druen laver frugtige, bløde vine med brombær, blåbær, boysenbær, blommer og syltetøj, kantet med kakao og chokolade. Tanninerne er fløjlsbløde, syren mellem og kroppen er let fyldig.

Drik den til:
Tænd bare for grillen - zinfandel er godt selskab her. Klarer krydderierne, det søde, det sure - og er også lige til at stille på julebordet med hele paletten af smage.