Fra de europæiske vinhuse og deres traditionsrige virker, til den nye verdens frivole og ekspressive vinmageri. Hvad er den reelle forskel på ‘old world wines’ og de vine vi kalder ‘new world’? Læs med og  bliv klogerer på myter og fakta om vin-verdenens største kulturskel. 

Inden for vin taler vi ofte om den nye og den gamle verden. Det er i dag en måde hvorpå vi kan differentiere vinens geografiske oprindelse - og ikke så meget andet. Men sådan har det ikke altid været, engang var det et spørgsmål om kvalitet og om at tydeliggøre forskellen på de ‘finerer’ gamle vine fra Euoropa imod den nye verdens mindre raffinerede flasker. 

Historisk 

Der er der en vis (muligvis misforståelse) af at vine fra Europa - altså den gamle verden, er af bedre kvalitet end vine fra alle andre steder i verden. Muligvis fordi traditionen og dermed også håndværket, her har været mere etableret. De fleste vinstokke, plantet i den nye verden er kommet med immigranter som er rejst fra Europa og med sig har bragt stiklinger fra deres respektive lokalområder. En italiensk immigrant fra Piemonte, kan således have medbragt en vinstok til Argentina, hvor den plantes og pludseligt får et helt nyt - og anderledes liv, end det han kender fra hjemlandet. Druen - og måske endda vinbonden - er altså den samme, men resultat noget ganske andet - grundet de store forskelle i klima- og jordbundsforhold. Derfor fik den nye verdens vine en hård medfart og blev kategorisk afskrevet som andenrangs produkter der ikke kunne måle sig med vin, fremstillet på europæisk jord.   

Den gamle verden / Old world wines

Vin fra den såkaldte ‘gamle verden’, er fra dem vi kender som klassiske, europæiske vin-nationer - fortrinsvis:

• Frankrig
• Italien
• Spanien
• Portugal
• Tyskland
• Østrig

Den gamle verden er primært det vi kender som Europas vin-nationer, her spiller de enkelte regioner og områder en vigtig rolle for den måde man klassificerer vinen på. Det specifikke område hvorfra en vin kommer, er defineret ved det terroir som er kendetegnet for netop dette sted. Altså hvordan jordbundsforholdende spiller sammen med det øvrige klima, vind og vejr. Specielt i Frankrig hersker en ældgammel lovning omkring brug af druesorter og produktionsmetoder for de enkelte områder. Det er årsagen til at vine produceret i to nabokommuner, her kan tage sig ganske forskelligt ud. Fordi valget af druer og produktionsmetoder er så fastlåste, er de europæiske vine meget afhænge af vejret, hvilket er grunden til at den enkelte vin kan smage så forskelligt fra år til år. Generelt - og på et meget overordnet plan, kan man sige at vine fra ‘den gamle verden’ mere rene, elegante og mineralske, end dem fra ‘den nye verden’. De mest berømte  - og dyreste, vine i verden er ‘old world wines’

Den nye verden / New world wines

Når vi taler om ‘Den nye verden’ inden for vin - så omhandler den betegnelse følgende geografiske områder:

• Nordamerika
• Sydamerika
• Sydafrika
• Australien
• New Zealand

Den nye verdens vinområder er selvsagt yngre - og altså anlagt senere end de middelalderlige marker vi kan finde i Europa. Den nye verden kendetegnes ved at have et varmere klima med flere solskinstimer, hvor vejret er varmere og antallet af solskinstimer mere stabilt. Det giver, udover fyldige og intense vine - også et mere ensartet resultat på tværs af årgange. Fordi vejret i Europa er markant mere ustadigt, ser vi ofte at vinen kan skifte karakter fra den ene årgang til den anden -  sådan er det i langt mindre grad for den nye verden. At jorden også er billigere og dermed mere tilgængelig i her, er også en faktor. De fleste steder er områderne større og lovgivningen omkring produktion af vin, markant mindre striks end i Europa - det giver bønderne en større frihed til at eksperimenterer med druerne.

En forskel der kan smages 

Et væsentligt spørgsmål i hel diskussionen om den nye verden versus den gamle - er om der overhovedet kan smages forskel i dag. For en ting var 1800-tallets immigranter og deres kamp for at få fodfæste i den nye verden, med et helt andet klima end det de kom fra - og så til i dag hvor vinproduktionen i disse lande er båret af en helt anden industrialisering. Det er vel næppe så enkelt at fransk Syrah er bedre end Shiraz fra Australien - eller hvad? Nej, der mange ting som spiller ind og et væsentligt element i at kende den nye verdens vine fra den gamle - er graden af sødme og vinens tørhed. Europæiske vine er kølige og ofte mere syreholdige end dem som laves i den nye verden. Det skyldes slet og ret at klimaet er koldere i Norddeuropa og druerne derfor udsættes for mere sol når de dyrkes på mere sydlige breddegrader - groft sagt. Mange af vinene fra den gamle verden har også en lavere alkoholprocent end vi typisk ser i de oversøiske - dog med undtagelser af eksempelvis den kendte chateauneuf-du-pape, som i de moderne udgaver også holder en procent på op imod de 14,15 - hvilket må siges at være relativt højt. Generelt taler vi om at ‘old world wines’ er mere raffinerede fordi de er lukkede og kræver en vis tålmodighed i glasset før den folder sig ud - det kræver altså mådehold og engagement at drikke en god vin fra Europa -hvorimod ‘new world wines’ udmærker sig ved at være umiddelbare, imødekommende og let drikkelige - et karakteristika der ikke altid bliver værdsat. Før i tiden talte man også om at Europæisk vin, ofte havde et bedre lagringspotentiale - hvilket ikke længere er gangbart, det er langt mere afhængigt af druer og årgang, hvordan en vin vil udvikle sig i flasken. - Lagring er altså i langt højerer grad et spørgsmål om kvalitet end om geografi. Generelt er det i dag ikke let at sidestille alle old world wines med kvalitet overfor en ny verden hvor alle vine er søderer og af laverer kvalitet, det er et lævn fra en anden tid og en anden forståelse af hvad god vin var - og hvordan den skal smage. Vin fra det sydlige Spanien har eksempelvis visse klimamæssige ligheder med Californien - i langt højere grad end det minder om de kolde nætter hos vores naboer i det Tyske. Og så i den nye verden er forskellen til at få øje på. Eksempelvis er vine fra New Zealand også markant mere kølige i udtrykket end vine fra Australien - til trods for at de begge tilhøre den nye verden - og ganske fejlagtigt bliver sidestillet som to identiske vinnationer. 

Verden delt i Paris

Hvem der i første omgang begyndte at tale om ‘den nye verden’ over for ‘den gamle verden’ i forbindelse med vin er uvist - begrebet har eksisteret lige så længe at vinen har kunnet rejse mellem de forskellige kontinenter. Men hvad der til gengæld ikke er tvivl om - er hvornår man begyndte at bløde op for den nye verdens muligheder, og anerkende den vinproduktion, der skulle revolutionere hele opfattelsen af oversøisk vin som (udelukkende) dårlig. Ved verdens-smagningen i Paris i 1976 skete det utænkelige at USA slog Frankrig i en blindsmagning. Det var en smagning, der forandrede vinbranchen i hele verden og åbnede for en anerkendelse af et marked som hidtil havde været yderst udskammet.. 

Kvaliteten af en ny tid

Kvalitet er heller ikke længere noget vi har europæisk monopol på - der laves vine i alle kvaliteter verden over. En observation på hvorfor mange vinkendere forholder sig mere skeptisk overfor de oversøiske vine - kunne være at produktionen her er så meget større at mængden af såvel gode - som mindre gode flasker - alt andet lige må overstige antallet af dårlige flasker produceres på europæisk jord. Der laves ganske enkelt så meget vin i den nye verden at der også er flere brodne kar i blandt.