Kan man smage forskel på en vin, alt efter hvilken musik som spilles? Videnskaben siger “Ja” - vi prøver selv om der er en forskel at spore på bunden af glasset og forenden af playlisten.

Hos Winefamly taler vi, selv sagt, meget om vin - vi taler rigtig meget om vin til mad og vi taler ofte om hvilken vin vi glæder os til at drikke næste gang. Men hvad vi sjældent taler om - er hvilken musik vi hører mens vi drikker vinen. For der må være forskel på om man skyller dansegulvets hede 80’er rytmer ned med vin, eller om man sidder på sommerhuset terrasse med en strygekvartet i baggrunden og nyder det selvsamme glas. Flere videnskabelige undersøgelser peger også på, at der er en sammenhæng mellem den auditive og den sanselige oplevelse. At den lyd vi udsættes for, påvirker vores duft- og smagssans. Med en stor kærlighed til både musik og vin, satte vi os for at undersøge om der er hold i påstanden om at: “Musik kan smages i vinen”.

Testpersoner

Jeppe, professionel vinnørd : Elsker seriøs rødvin på Grenache, sød Riesling til asiatisk mad og lyden af 90'er-hardcore hiphop og newzealandsk guitarpop fra 80'erne.
Sidsel, tørstig vinentusiast: Drikker mest Pinot Noir og vintage Champagne, mens musikken gerne må lyde af 60’ernes frisind og steel guitar.

Sådan gjorde vi:

Vi udvalgte 4 flasker vin, som ikke er for komplekse i smagen - og som var såkaldt “let drikkelige”. Fokus skulle være at lytte til musikken, uden at blive alt for distraheret af smagen, men stadig med nuancer nok til at identificere en eventuel forskel. Hver vin bliver smagt med henholdsvis et stykke Klassisk musik, rock og dansksproget pop. Smagningen foregår efter klassiske forskrifter, hvor et skema udfyldes med farve, duft, smag og samlede indtryk. For at skabe det mest reelle billede af hvordan lyden påvirker smagen af den enkelte vin, smagte vi alle vinene i vilkårlig rækkefølge til en type musik og derefter samme vine til lyden af en ny musikgenre.

Vina Bujanda, Rioja Crianza 2017

Spansk rødvin, fremstillet på 100% Tempranillo - hvilket fremstår tydeligt i alle smagninger. Til et stykke klassiske Beethoven, Für Elise - stod det dog klart, at der var tale om en helt klassisk Rioja med masser af rød frugt. I takt med at musikken blev yngre og fik lidt mere tyngde, fik vinens krydderede notet pludselig mere fokus. Til “God is dead” med Black Sabbath, var det ikke kun vinens frugt og krydderi som stod frem, her blev fornemmelsen af fadlagring gradvist mere tilstede i glasset. I takt med at Ozzy Osbournes mørke univers, fik overtaget øregangene - ramte det også vores smagsløg. Det fik en brat afslutning da det næste musikalske indslag kom fra Rocazino. Om det skyldes en voldsom antipati fra panelets mandlige deltager, eller om en glad omgang 80’er-pop, ganske enkelt virker decideret udvandede på vin, vides ikke - men det var som om at ‘Ridder Lykke’ ikke var lykken for Bujanda som lidt mistede pusten og virkede mere letbenet. Der er selvfølgelig også den mulighed at vinen bare gerne ville fungere som ‘dansevand’’ og derfor gjorde sig mere let og unuanceret i munden.

Domaine Jaboulet Vercherre, Bourgogne Chardonnay Beaucharme 2018

Hvis der er noget som kan få de fleste vinentusiaster til at klappe begejstret i de små hænder, så er det udsigten et et glas hvid Bourgogne. - Sådan havde de to testpersoner det også da de første dråber af Macon-Villages ramte læberne: Øjnene lukkes og der kunne høres et enstemmigt - og ganske synkront “mmmm”. Oplevelsen blev ingdenludne ringerer af at have lyden af Carl Nielsens, “Symfoni no. 05” i ‘ørene - omend end den måske heller ikke blev bedre. Den kvindelige del af panelet bemærker især hvordan dette stykke musik kommer til at agerer næsten “usynligt” lydtapet, for en ganske udmærket vinoplevelse. Måske skyldes det i høj grad at denne type musik er af den slags man er vant til at blive eksponeret for på diverse vinbarer og sågar når der skal vælges mellem perlebyg- og spelt i supermarkedet. Lyden forbliver anonym og gør således hverken fra eller til. Anderledes står det til når den franske Chardonnay udsættes for nummeret “No One Knows” med rockbandet Queen of the Stone Age. Her skal vi da lige love for at stemningen blev løftet og smagen trådte frem i ekstraordinær grad - specielt vinens sprøde frugtighed lagde sig på smagsløgene som metalstrenge fra en hård og insisterende elguitar, som på én gang er dominerende og dybt fascinerende. Afslutningsvis tømte vi glasset til lyden af Annika Aakjærs moderne pophit ‘POP’ - den melankolske melodi og eftertænktesomme ordlyd, gav god mening til vinens status: Slut, forbi og tom. Tristesse og charmerende sørgmodighed kunne både høres i musikken og genkaldes i de tomme glas. Vi vil gerne bede om mere - helst bare af vinen!

Barramundi, Shiraz Petit Verdot 2017 60 kr.

En vin begge personer havde en klar, forudindtaget, og ikke overvældende positiv, holdning til - men som til lyden af Johann Strauss’ “An der schönen blauen Donau” -fik fornyet karakter og overraskede i en sådan grad at der måtte smages en ekstra gang. En små konfus glæde over australsk vin, med fransk drue, til lyden af fordums-schlager bredte sig i panelet. Herfra gled vi elegant, og i bedste new age-stil, over i et stykke med The Darkness og deres “I believe in a thing called love”. Her smagte den australske vin med de frankofile tendenser potent og viljefast. Det var som om den mørke frugt i vinen blev mere tydelig og ville leve op til bandets navn. Kombinationen af de to druer Shiraz og Petit Verdot, fik os ikke til at tro mere på kærlighed, men helt sikkert til at tro på værdien af mørk hverdagsvin med varme krydderier. Varmen fortrak ikke, selvom C.V Jørgensen sang “Sæsonen er slut” - næsten tværdigmod. Den underfundige tekst og den begavede melodi, gav fornyet interesse i vinen og skabe grundlaget for endnu mere varme i smagen - indtil det gik op for at de 14,5% som vinen holder, måske også var en medvirkende faktor. Ikke et ondt ord om C.V Jørgensen, for det kræver sin spillemand at gøre Barramundis, Shiraz Petit Verdot til en decideret oplevelse - men det lykkedes.

Loacker, Valdifalco, Morellino di Scansano 2018 133 kr.

Fra vin fuld af forudindtagede meninger og dansk musikhistorie - til Italiensk vin i kategorien ‘små-snobbet’ og klassikeren over dem alle: Vivaldi, “De 4 årstider” (vi hørte forår). Okay, her erkender vi at dekadencen indfandt sig og vi lænede os selvtilfreds tilbage til den subline lyd af en årstid - lige så sprød og frisk som den vin vi havde i glasset. Hvis man kan tale om et godt match mellem lyd og smag, så må det være Vivaldi og Sangiovese. Druens elegante og "sofistikerede" udtryk, gjorde sig ret godt bemærket, som små smagseksplosioner der hurtigt - men ikke hektisk, fulgte musikkens dynamik.
Ved et radikalt stilskifte til nummeret “Abattoir” med dødsmetalgruppen BEAST, fik den saftige vin pludselig kamp til sit drueskind. Nu virkede de elegante noter næsten fimsede, og vinens før så betagende skrøbelighed, fremstod nu bare en anelse uselvstændig. Musikken var - selvsagt - voldsom og dominerende, mens vinen blev mere og mere ligegyldig (hvilket ikke er let for os at indrømme) Fokus forsvandt og snakken faldt på guld tuborg og festival-afsavn. Heldigvis skiftede playlisten og Morellino di Scansano, fik nu følgeskab af Nikolaj & Piloterne med deres hit “Du er min”. Den ene del af panelet har, som nævnt, en temmelig tilstærteværende aversion mod dansksproget pop fra 80-90’erne, derfor var humøret ikke just i top, da den første akkord bliver slået an og ordet “Babe” bliver krænget ud af den forpinte sjæl, med det blødende hjerte. Trods det faktum at ‘hjerte’ rimer på ‘smerte’, skulle vinen vise sig som en alt andet end smertelig oplevelse. Det var som om Nikolaj og hans piloter fik vredet de 15 % Syrah i vinen helt frem og op i glasset. Den tyngde som var druknet i dødstallet, kunne pludselig anes. Smagen virkede mere nuanceret og den sukkersøde tekst gjorde ikke vinen utålelig sød - som det måske var frygtet.

Konklusion

Der er mange faktorer som spiller ind, når man smager på en vin. Det kan være helt ned i hvilket glas den drikkes af, temperaturen og hvor længe vinen har stået i glasset. Nogen decideret forskel i smagen er svær at koble direkte til den lyd vi udsætter vores øre for - men når det er sagt, så er den samlede oplevelse med en vin umådelig forskellig alt efter den sammenhæng hvori vi nyder den.

“Det er som om klassisk musik mere fungere som evig baggrundsmusik, end det reelt påvirker sanserne, derfor træder smagen mere frem når musikken er dominerende” - Sidsel

Musiksmag og præferencer er forskellige og helt personlige - helt ligesom smagen af vin er det. Derfor vil musik, man godt kan lide, også have en klart mere positiv indflydelse på vinens smag, end et nummer man ikke bryder sig om. Vi vil sågar gå så langt som til at sige at det går begge veje, vin smager bedre med din yndlingssang og dårlig musik lyder bedre med et godt glas vin i hånden.

“Sanserne er forbundet til humøret. “Jeg bliver i markant bedre humør af rock, end af dansk popmusik, derfor smager vinen også bedre” - Jeppe

Vinens smag og intensitet drukner ikke i samspil med hård rock og insisterende musik, tværdigmod er det som om vinen træder mere frem og bliver tydeligere i sit udtryk. Påvirkning af sanserne er vigtige for oplevelsen af vinen - lydtæppet er blot én faktor, temperatur, lys og ikke mindst selskabet er ligeledes vigtigt. Den vigtigste konklusion bliver derfor:

Nyd din favorit-vin til lyden af det bedste track du kan komme i tanke om

Uanset om du er til kombinationen af floral hvidvin og Thrash Metal- eller om du glædes over bombastisk Bordeaux i samspil med Susanne Lana og “Hvis tårer var guld” - så er smagen din og derfor er den go’.