De senere år er der skyllet en regulær rom-bølge ind over Danmark. Vi har i den grad taget den søde drik med de gode procenter til os - og rommen har nu indtaget pladsen som vores foretrukne avec. 

Rom er, for vores tid, blevet hvad Whiskey var i 1990’erne. Den foretrukne avec, som den bedre middelklasse hiver frem fra barskabet, og nørder til døde inden den gyldne drik med de søde undertoner, hældes i glasset. Engang var rom noget sømænd og lyssky pirater hældte i sig, udelukkende for virkningens skyld - også blev det noget som uløseligt hang sammen med en vis amerikansk læskedrik - nu er rommen blevet mere end bare stueren - den er blevet trendy!

Fra slavedrik til parcelhusene 

Historien om rom starter med gode gamle Christoffer Columbus, som i 1493 fragtede sukkerrørs-bønder fra de Kanariske øer i det sydligste Spanien, til den Vestindiske ø Hispaniola. Her fortsatte de deres produktion af sukkerrør, som også spredte sig til Cuba, Jamaica og Puerto Rico. Først i 1655 begynder man at finde ud af hvordan sukkerroen kan destilleres og anvendes til at producere spiritus. På Barbados fremstilles de første udgaver, af det vi kender som rom, og blev primært brugt af afrikanske slaver - da velstående typer holdt sig til at drikke brandy. Faktisk skal vi helt op til årene omkring Anden verdenskrig før rommen får sin fortjente anerkendelse. Her er manglen på spiritus så stor, at man må drikke ‘hvad der er’ - hvilket medfører at mange får øjnene op for rommens fortræffeligheder. Herefter har rommen været på tålt ophold i de danske barskabe, indtil for nylig hvor lokale producenter skyder op som paddehatte og gør rom mere tilgængelig og vedkommende. Det er ikke længere forbeholdt 

de varmere himmelstrøg at producere rom, det gør at kvaliteten generelt er hævet, men prisen er stadig mild, i forhold til tilsvarende udgaver af mastodonter som whiskey og cognac. 

Fra lys til mørk - og lidt derimellem

Helt grundlæggende findes der to typer rom: Den lyse og den mørke. Begge laves på den væske som opstår ved opvarmningen af sukkerrør, og som sammen med vand er hovedbestanddelene i rom. Denne base kaldes ‘melasse’ og destilleres for at opnå den ønskede alkoholprocent for rommen. Generelt er produktionsmetoden for de to typer af rom, ret ens - men hvor den lyse udgave ligger kort tid på fade, har den mørke rom haft en længere gæringstid, hvormed den karamel-agtige farve opnås. Mellem den lyse- og den mørke rom findes også en række andre romtyper, som alle har deres egen smag og udtryk. 



Rebelsk rom

Hvor både gin, whiskey og cognac er underlagt en masse forskellige regler for både produktion, navngivning og klassificeringer - så er rommen helt igennem rebelsk. Der er ikke ret mange regler eller retningslinjer når man vil lave rom. Det har måske heller ikke ligefrem hjulpet på kvaliteten - men helt klart på kreativiteten hos diverse rom-producenter. 

 

  • Lys rom

    Lys - eller hvid rom, er fermenteret i ståltanke og bliver filtreret. Den er helt gennemsigtig og kan i farven forveksles med vodka eller snaps. Duften er dog mere krydret og smagen er let og sødmen er tydelig. Lys rom er populært i drinks og cocktails. 

  • Gylden Rom

    Den gyldne mellemvej mellem den lyse og den mørke rom. Her får du letheden og en del af sødmen fra den lyse rom, men dens lagring på egetræsfade giver den mere dybde og karakter af en mørk rom.

  • Krydret rom

    Som navnet antyder er der tale om en rom - tilsat en eller anden form for krydderi. Det kan være i form af urter eller andet. Farven er præget af karamel, som i de billige tilfælde dog ofte tilføjes via kunstig farve. 

  • Mørk rom

    Er den type som får lov at ligge længe og hygge sig på egetræsfade. Farven er mørk og smagen fyldig med mange nuancer. 

  • Overproof rom

    Overgjort eller bare overlegen. En overproof rom har en alkoholprocent over de 50% og egner sig derfor godt til tunge cocktails, flambering af mad og en seriøs hurtig brandert. 

  • Cachça

    Er den brasilianske rom som produceres direkte på saften fra sukkerrør og giver en mere skarp smag. Det er tilmed hovedingrediensen i Brasiliens nationaldrik: Caipirinha.

 

Sjus dig frem

Der findes den slags mennesker som ikke kan sige: “Rom..” uden at efterfølge med: “og cola”. Ude i den store verden kommer de en limebåd i og kalder den for ‘Cuba Libre’, men lige godt smager det - det er en klassiker som er svær at komme udenom. Dog kan rom meget andet, når det kommer til at være ingrediens i diverse drinks, cocktails og sjusser. I den ikoniske mojito er rommen det aromatiske og krydrede element som skal spille op til sukker, lime og mynte. På Tahiti betyder Mai Tai, rent og skær bare “godt” - og det er rom når det blandes med appelsinlikør, mandel og frisk lime. Generelt er rom god til de eksotiske smage, hvem gad for eksempel drikke en Pina Colada uden rom ? Eller ramme dansegulvet med en daiquiri uden dobbelt op på rom?

Rom til mad

Er du en af de helt store og tilnærmelsesvis fanatiske rom-drikker, så har du helt sikkert overvejet om rom kan serveres til mad - det korte svar er: JA! Saltede mandler eller valnødder vil være lækre sammen med en god mørk rom, hvor smagsnuancerne lægger sig op imod hinanden og giver en helstøbt fornemmelse i munden og hvor nødderne vil fremhæve rommens smag. Prøv også at drikke et glas rom til andepaté eller svinerilette, hvor de saltede og fede smage vil egne sig godt sammen med rommens sødme. Det er heller ikke et dårligt bud med saltede skinker og oliven hvis du har rom i glasset. Hold dig fra lyse fiskeretter eller frituremad - det vil være en skam for både mad og rom. Generelt er rom bedst til det søde køkken, hvor sukkeret ikke er dominerende -eksempelvis sammen med bitter chokolade eller nøddetærte. Bedst af alt er dog osten - en blå ost som roquefort eller gorgonzola vil virke ekstra cremet i selskab med en sød og blød rom. Også bare til en franskbrød med gammel ost, fedt og sky kan rom være et flot twist, både at hælde over osten og at komme i glasset