Toscana har for længst bevist, at man ikke altid kommer først ved at overholde reglerne. Den civile, vinøse ulydighed har skabt nye regler og muligheder - og medført højere kvalitet af vinene - ikke bare i Toscana, men måske endda i hele Italien. Kvantitet - jo, det arbejder man stadig meget med - men vinenes kvalitet er for de seriøse vinproducenter kommet langt mere i fokus. 

Oprør fra vinmarken

Den hæderkronede vinfamilie Antinori gik sine egne veje i 1978 og deklassificerede sin Chianti fra at være en DOC til en simpel VdT (Vino da Tavola, bordvin), da han tog valget om ikke at komme minimum 10% hvide druer i sin chianti-rødvin. Ved at rutche ned, og klassificere sin vin som en simpel VdT undgik han de stramme DOC restriktioner og kunne lave den vin, der var bedst for ham. Vinen Tignanello er produceret på den klassiske sangiovesedrue, men iblandet - og dengang set med italienske vinøjne ret forræderisk - cabernet sauvignon importeret fra Lafite-Rotchilds egne vinmarker i Bordeaux!

Men oprøret mod reglerne var allerede startet i 1968, for den dengang ukendte Tenuta San Guido havde plantet Bordeaux-cabernet sauvignon direkte ind i sine vinmarker, og producerede rene og fadlagrede cabernet-vine. Med Guidos verdensberømte Sassicaia-cabernet'er og Tignanello fra Antinori var begrebet Supertoscanere indført. Sassicaia har siden fået sin egen: DOC Bolgheri.

Sangiovese revanche

Reglerne blev ændret i 1984, og vinstil og -kvalitet skærpet. Fra ligegyldig produktion af uendelige mængder af uambitiøs ung, tynd, sur chiantivin til en mere frugtig, international vinstil. Hvilket selvfølgelig blev for meget for lokalpatrioterne, der længtes efter store toscanske terroir- og sangiovesebaserede vine. 

Ambitiøse vinfolk stiller mere skarpt end før på at højne kvaliteten, og med Chianti Classico DOCG, Riserva og Superiore præsteres der fyldige, tanninrige, saftige vine med terroir-afsæt og ofte med fornemt gemmepotentiale og dermed masser af ære og anerkendelse også på det internationale marked.  Det klassiske Chianti Classico-område fik på baggrund af supertoscanerne faktisk igangsat en kæmpe revanche til sangiovesedruen.

 

Ingen garantier for kvalitet

Med indførelsen af den italienske vinkategori: IGT, Indicazione Geografica Tipica, er der åbnet op for andet druevalg, end under en DOC. Og altså også de franske druesorter som cabernet sauvignon, merlot og syrah. IGT har årgang på etiketterne - i modsætning til en simpel VdT. 

IGT er altså absolut ikke nødvendigvis en nedgang fra en DOCG eller en DOC. Kvaliteten kan være endda meget høj - og der står IGT på nogle af Italiens dyreste vine. I praksis er forbrugerne dog ikke garanteret den allerbedste vin, bare fordi en etiket kan smykke sig med DOCG. DOC kan være bedre. IGT er heller ingen garanti. Nogle vinbønder vælger IGT, fordi de laver fantastiske vine - andre bruger det, fordi de vil signalere overfor omverdenen at de er lidt særlige.

Gammel cabernet sauvignon

Der er dog lige en undtagelse omkring denne populære internationale drues historik i Toscana, og det er i Carmignano DOCG, som helt tilbage i tidernes morgen har dyrket den og brugt den i deres sangiovese-blends.

Chianti Classico:

  • 7.142 hektar med lavtydende ældre sangiovese vinplanter
  • frigives 1 år efter høsten
  • 75-100% sangiovese - maks. 20% canaiolo/colorino/cabernet sauvignon/merlot
  • min. 10 mndr. på ikke nye fade - ofte på de gammeldags store botte
  • min. 12% alk.


Chianti Classico Riserva:

  • bedste udvalgte druer
  • udgør 20% af classico-regionens samlede produktion 
  • lagres på små eller store nye egefade, 24 måneder
  • min. 12,5 alk.


Chianti Classico Superiore:

  • begrænset udbytte pr hektar
  • min. 9 mndr. lagring
  • min. 12% alk.


Chianti:

  • 10.324 hektar i perifære zoner
  • 650.000 hektoliter årligt
  • frigives 1. marts efter høsten
  • sjældent fad
  • min. 11,5% alk.


Bjergrigt område

  • Omkring 70° af vinregionen er bjergrigt. 
  • Vinplanterne dyrkes helst på skråningerne mellem 150 til 500 m højde. Classicodruerne mellem 250-500 m.
  • Der er store temperaturforskelle mellem dag og nat, hvilket har positiv betydning for udvikling af aromaer i druerne.
  • Toscana producerer omkring 3 mio. hektoliter vin hvert år.
  • Chianti og Og Chianti Classico står for op til 1.2 mio. hektoliter.
  • Siden 2006 har grønne druer, som f.eks. trebbiano, været forbudt i Chianti Classico. De er tilladt i Chianti.

 

Berømte Brunello di Montalcino DOCG

Sangiovese, der vokser i vinmarkerne i Montalcino, er med de 6-8 lokale kloner, elsket af de fleste. Byen Montalcino ligger 117 km syd for Firenze. Her er tørt med varme dage og kølige nætter, og netop her kan der skabes fyldige, modne, koncentrerede og dermed også populære og ret dyre sangiovesevine til de begejstrede vinelskere.

En Brunello skal være 48 måneder gammel, før den frigives - heraf skal de 4 måneder have været på flaske. Minimum 2 år på fade kræver en producent, der formår at balancere fad og træ med frugt, for at vinene kan opleves i balance. 
Vinene fra det nordlige fremstår ofte som de mest fyldige, mens de fra syd opleves mere aromatiske.

DOC Rosso di Montalcino er en nedklassificeret sangiovesevin fra området, der kun skal ligge 1 år på fad, og derfor er billigere både at producere og at købe. 

Maden til:

Chianti Classico: Sangiovese har en høj frisk syrlighed og frugtighed, der egner sig godt til pasta og pizzaretter og kød med tomatsauce.

Brunello di Montalcino vinene er som regel intense og fyldige, og kræver derfor kraftige gryderetter - gerne med tomat og masser af friske krydderurter.

Duft- og smagenoterne er: kirsebær, blommer, tyttebær, salvie, chokolade, lakrids.

Kært barn - mange kloner
Sangioveses klonfætre kendes som bl.a. Brunello, Prugnolo Gentile i Vino Nobile de Montepulciano, Morellino i Scansano og Nielluccio.