Faste og karakterfulde, elegante og med saftige aromaer og smag af solbær, vanilje og ceder, og med en blød og afrundet garvesyre - sådan kan vi lide Bordeauxs vine. 

Der er vældig fladt i Bordeaux, der er også fugtigt, vintrene kan være en udfordring men mest af alt er de meget forskellige sommer-vækstperioder en virkelig udfordring med hensyn til at opnå modne druer! Det er et område, der må leve med ustadige vejrguder, og historien beretter om hvor voldsomt det kan være: I 1991 ødelagde frostvejr 60% af druerne og vinplanterne i Bordeaux, og i 1999 ødelagde én haglbyge et par hundrede hektar vinmarker.

Denne sommer, 2017, var præget af en hård april med frost, der lavede store ødelæggelser i mange vinmarker. Selve sommeren viste sig fra dens gode side, hvilket har reddet mange vinproducenter på målstregen. Men frostskaderne i foråret har sænket høstudbyttet væsentligt.

På trods af klimaudfordringerne er vine fra Bordeaux myteomspundne, højt prissatte og ikoniske samlerobjekter for folk med investeringsbehov.


100 år med krise

I årene 1863-1892 hærgede vinlusen Phylloxera Bordeaux, og 70% af vinmarkerne blev ødelagt! Efter de to verdenskrige var vinproduktionen i Bordeaux i bund, og helt frem til 60'erne kunne det bedre betale sig at dyrke korn end vin.

I 70'erne blev teknikken voldsomt forbedret og op i 80'erne begyndte Bordeaux at blomstre igen. Bordeaux har i allerhøjeste grad rejst sig gennem 50 års kvalitetssikring, kontrol og smagninger. Og siden 1995 er priserne på de bedste cru-vine blevet fordoblet på grund intense investeringsinteresser fra Japan, Kina, Rusland.

Frankrigs største vinregion

Bordeaux Appellation d’Origine Contrôlée dækker 120.000 hektar, hvor der produceres mere end 700 mio. flasker hvert år, og der er fem klassifikationer at forholde sig til. 90% af alle bordeauxvine er rødvine. 

Napoleons arv

Bordeaux introducerede begrebet klassificering i 1855 under Napoleon III, og denne måde at tænke vin på, ligger stadig til grund for kvalitet og prestige over hele verden. Princippet om "crus classés" udtrykker stadig et terroirs egenskaber og kvaliteten af den menneskelige formåen igennem mange generationer.

Hierarkiet i Bordeaux

Napoleon III fik klassificeret vinene i Bordeaux i Margaux, St. Julien og Pauillac  fra 1. - 5. cru. Dette arbejde nåede ikke at blive færdigt, så Pomerol og St. Emilion kom slet ikke med på listen - i dag har disse deres egne systemer. 
Cru-systemet, hvor 1. cru er det ypperste, er kun ændret to gange siden 1855 - også selvom der er sket en kolossal udvikling både i område og på de enkelte vinslotte siden. 

1. cru slottene er:
Château Lafite-Rothschild (Pauillac) 
Château Latour (Pauillac) 
Château Margaux (Margaux) 
Château Haut-Brion Pessac (Graves) 
Château Mouton-Rothschild siden 1973 (Pauillac)

De 5 klassifikationer i Bordeaux er her opført efter anciennitet:
1855 klassifikationen (1.-5.cru fordelt på 61 vin ejendomme i Medoc + 1 haut Brion i Graves.)
Graves klassifikation (siden 1959)
Saint-Émilion-klassifikationen (siden 1960)
The Crus Bourgeois du Médoc klassifikation
Crus Artisans klassifikation 

Også Bordeaux
Det er vigtigt at vide, at en vin eller en appellation stadig kan være af høj kvalitet, selvom den ikke er en del af disse klassifikationer! Appellationerne Bordeaux og Bordeaux Supérieur, Bordeaux rosé, Bordeaux Clairet, Bordeaux Sec og Crémant de Bordeaux kommer fra hele regionen og udgør 55% af den samlede produktion. Disse vine produceres generelt til at blive nydt, mens de er friske og frugtige - og gerne inden for fem år. 

Vent på de store

Er man så heldig at have en stor Bordeaux-vin liggende, vinder den ved at ligge i fem år - men er det for alvor en gemmevin, kan den ligge og udvikle sig i 30 år på flasken under de rigtige omstændigheder. 

Etiketterne

Man får ikke meget hjælp på Bordeaux-etiketterne til at kunne regne ud, hvilke druer, der er i de pågældende vine. Men der er generelt tale om blends, hvor flere forskellige druetyper er repræsenterede for at skabe størst mulig struktur, balance og kompleksitet i vinene. Men der er heldigvis lidt hjælp at hente, hvis man kender lidt til geografien i området.

Højre og venstre bred ved Garonne-floden

Garonne-floden flyder ud mod Atlanterhavet gennem vinmarkerne i Bordeaux. Man opdeler traditionelt vinene fra Bordeaux efter hvilken side af floden, de kommer fra. Forskelle i jordtyper gør, at forskellige druer trives godt på hver side af floden. Når man kender disse, bliver det lidt nemmere at gennemskue, hvad der er i flaskerne.

Venstre bred har varm sand-småstensjord og bløde bakker - her trives den tanninrige, saftige og elegante cabernet sauvignon godt. Det er områderne: 

  • Médoc

  • Saint-Estèphe

  • Pauillac

  • Saint-Julien

  • Listrac-Médoc

  • Moulis-en-Médoc

  • Margaux

  • Graves 

  • Pessac-Léognan

  • Cérons

  • Sauternes og Barsac (primært sød hvidvin)


Højre bred med køligt ler og sand - her trives merlot og cabernet franc, og det er herfra, at du får merlot-dominerede, fløjlsbløde og fyldige vine.
Det er områderne:

  • Saint-Émilion

  • Montagne-Saint-Émilion

  • Saint-Georges-Saint-Émilion

  • Lussac-Saint-Émilion

  • Puisseguin-Saint-Émilion

  • Pomerol

  • Lalande-de-Pomerol

  • Fronsac

  • Canon-Fronsac

  • Blaye 

  • Blaye-Côtes-de-Bordeaux

  • Côtes-de-Bourg

Druerne i Bordeaux:

Røde vine i Bordeaux laves primært på tre druer: Cabernet sauvignon, der har noter af solbær, røde bær og lakrids. Merlot med noter af blommer, jordbær, ribs, violer og trøfler, og så den krydrede cabernet franc, der bidrager med lidt hindbær. 
Rosévinene og Clairet laves på de samme druer som rødvinene - men her bruges også malbec, petit verdot og carmenére.
Tørre hvidvine og de mousserende crémanter får god spændstighed med sauvignon blancs blomster-, citrus- og eksotiske frugtaromaer - måske iblandet lidt sémillion for at blødgøre og give fylde.
De klassiske og verdensberømte søde hvide vine laves på den cremede semillon ofte i følgeskab med sauvignon blanc og den aromatiske muscadelle med mandel- og hasselnødde noterne. Sémillon kan have Botrytis - den her eftertragtede ædle råddenskab.

Blå druer: Merlot vinder frem, og den nu udgør 65 % af alle druer i Bordeaux. 
Cabernet sauvignon udgør 23 % og cabernet franc 10 %. 
Tilbage er i alt 2 % malbec, petit verdot og carmenère. 

Grønne druer: 49% sémillon, 43% sauvignon blanc og 6% muscadelle. 
Tilbage er kun 2% andre grønne druer, herunder druen ugni blanc

Det er et sats

I Bordeaux skal man "skue hunden på hårene", "købe skindet, før bjørnen er skudt" og så videre. Det vil sige, at her køber man vinen "en primeur". Vinen sælges allerede foråret efter høsten, og før at vinen er tappet på flasker! Så her skal man virkelig have styr på sine smagsreferencer: For vil de unge vine udvikle sig i den rigtige - eller den gale - vej henover år? Systemet har kørt sådan siden 1620 og betyder, at vinbonden får penge til at dække udgifterne til fade og lager. Oprindeligt opstod "negociant-systemet", vinkøbmænd, hvoraf der er 400 i Bordeaux, i sin tid for at adelen slap for at have direkte kontakt til pøblen, når deres vin skulle sælges.

Til gengæld betyder systemet i dag, at forbrugerne ikke har en jordisk chance for at kunne gennemskue slutprisen på markedet. De klassificerede slotte aftapper selv deres vin på slottene. Bordeaux vinene forhandles på Place de Bordeaux - hvert år i april måned.  Her mødes journalister og købere, hvorefter prognoser og priser fastsættes.

Fakta

1/4 af alle franske AOC-vine er produceret i Bordeaux!

Flere end 8.500 chateauer er der i Bordeaux, hvilket er det samme som 1,5 % af hele verdens vingårde. 

Temperatur ved servering af Bordeaux-vine:

Røde vine ved (de yngste skal serveres køligst): 15-18° 
Rosé- og Crémant ved: 8-10°
Tørre hvidvine ved: 11-12°
Søde vine: 9-10° 

Brug karaffel

Unge Bordeauxvine: Brug en karaffel med stor overflade, så vinen får så meget ilt kontakt som muligt, for at åbne og frigive aromaer.
Ældre vine: Dekanter forsigtigt for at åbne vinen og sortere evt. sedimenter væk fra vinen. 

Bordeaux-glas

Drik af rummelige Bordeuxglas. Glassene skal være tulipanformede - bredest forneden. Aromaerne i vinen samler sig i glasset ved vinens overflade og ledes direkte op til din næse og mund. Når man drikker af et tulipanformet glas, rammer vinen rammer bagest i munden, hvor syren i vinen træder frem og glassets form sørger på denne måde for at tanninerne i vinen ikke kommer til at dominere oplevelsen.

Bordeaux og mad

Røde Bordeaux + Superiors: produceres over hele Bordeaux og kan drikkes unge. Indenfor 5 år. De er frugtige, koncentrerede og velafbalancerede merlot-dominerede rødvine fra Côtes's vingårde.
Drik dem til: pasta, paella, tun teriyaki, stegt kylling, kalkun, lam, couscous, ost.
Drik ikke rød Bordeaux-vin til: Sursød mad og fx sild. Heller ikke til røget fisk, tunge salater, tilbehør, kinesisk køkken, kraftigt krydret mad.

Rosé & Clairet (mørk rosé):  Med saftige jordbær aromaer. 
Drik dem til: grillede grøntsager, paté og oste, og retter fra Nordafrika, Mellemøsten og Asien.

Crémant de Bordeaux: Bobler (Méthode traditionnelle)
Drik dem til: alt, dog ikke mørkt og grillet kød.Hvide tørre Bordeauxvine: laves på sauvignon blanc og lidt sémilllon for at bløde dem op: Entre-deux-Mers giver frugtige vine. Pessac-Léognan producerer ofte elegante, klassificerede vine.
Drik dem: alene, som apéritif og til gedeost med tomat, tun carpaccio, Quiche Lorraine eller frisk pasta med olivenolie og hvidløg. De frugtige går fint til suppe, fisk, grøntsagsterrin, asparges. pasta med røget fisk og regulære fiskeretter. 

Hvidvine fra Pessac-Leognan med 3 -10 år på bagen, skal lukkes op/iltes/dekanteres. De har ligget på fad og er som regel duftrige og komplekse.
Drik dem til: fisk med sauce, kalvekød, hvidt fjerkræ, oste.

Hvide søde Bordeauxvine på druen sémillon er gyldne og søde vine fra det sydlige Bordeaux. Sémillon kan have med ædel råddenskab: Botrytis Cinerea. De kan sagtens være i blend med sauvignon blanc og muscadelle: Aromaer: blomster, søde frugter.
Drik dem til: Foie gras, retter med karry, ost, frugttærter, sorbet. Eller som dessert-meditationsvin for sig selv.!