Der er både dén om tonic mod malaria, dén om sømanden og dén om de blege damer i indien. En gang for alle afliver vi myterne om gin’ens bedste ven og guider til igennem tonic vandets forunderlige verden.

Der findes mange besynderlige og dramatiske historier om hvordan tonicvand blev opfundet og til hvilket formål. Fælles for dem alle er at de har deres arnested i Indien - hvilket også er helt i tråd med virkeligheden. I 1700-tallet lå den britiske flåde barrikaderet i det indiske ocean, hvor besætningen kæmpede en del med malaria. Som et middel mod den farlige feber, skulle sømændene indtage medikamentet kinin, som er et stof der udvindes af kinabark. Smagen af kinin er imidlertid meget bitter og var stort set umulig at få sømændene til at indtage - indtil man fik den idé at blande det med vand, sukker og forskellige smagsgivere som lime og citrongræs. Som en del af rationen fik hver sømand dagligt udleveret en pint gin - altså ca. en halv liter med ‘Navy strength gin’, der holder et sted mellem 50-60% alkohol. Og for at få den halve liter gin til at strække et helt døgn, fik de den glimrende idé at blande gin med den påtvinge malaria-medicin og sådan opfandt de glade - og måske en anelse tørstige - sømænd det vi idag kender som gin & tonic.  

Pink kom på mode

Gin og tonic blev hurtigt populært og der blev mixet forskellige udgaver af den friske og let bitre sjus, mange steder både til lands og til vands. I slutningen af 1800-tallet var det kutyme at højtstående sømænd tilføjede et skænk med angostura bitter til deres gin og tonics, ikke kun fordi angostura efter sigende modvirkede søsyge, men også fordi det gav en flot pink farve til deres drink. Fever tree har taget denne tradition op og skabt en aromatisk tonic med angosturabark fra Sydamerika. Vi mixer den gerne med gin, masser af isterninger og topper med frisk grapefrugt - det er den ultimative sommer G&T.

Nordisk velsmag - tilmed økologisk

Med årene er kinin indholdet i de fleste tonicvand reduceret væsentligt og i de store, kommercielle udgaver er det næsten forsvundet - eller reduceret til blot en kunstig aroma. Derfor er det lidt et scoop at smage den danskproducerede version fra Macarn hvor der ikke er sparet på radtionerne. Det er tonic som den har smagt engang, med dominerende noter af timian og citrongræs, tilføjet moderne nodiske smage af fennikel og neliker. Virkelig en spændende mixer til en god, stærk gin hvor du giver den gas med rosépeber og citronskal som garniture. 

Middelhavets tonic 

Bare fordi tonic har sin oprindelse i indien er den langt fra begrænset til kun at passe sammen med smage fra det fjerne østen. Fever tree har komponeret en tonic med smage og aromaer som er inspireret af det azurblå middelhavsområde. Her er mindre kinin end i originalen, men til gengæld rosmarin og timian som dominerende smage. Det giver en let og mere aromatisk tonic end man måske er vant til. Mediterranean tonic er let parfumeret og fuld af både blomster og urter - vi mixer den gerne med en lidt neutral gin og topper med friske krydderurter, rosmarin eller timian i rigelige mængder. 

Klassikeren der aldrig slår fejl 

Det her er så tæt som man kan komme på ‘den originale tonic’. Næppe helt som sømændene fik den serveret i kahytterne hos den engelske flåde - men tæt på. Fentimans laver et u-kompromitteret bud på verdens første botanisk bryggede tonic. Med en blanding af forksellige utrteinfusioner og citrongræsekstratrk, får du her en meget forfriskende smag med balance af både bitterhed og sødme. Den skal tages som den er, ikke gemmes bag for meget pjat og pynt, men bare hældes over is, ⅔ tonic ⅓ gin, af bedste kvalitet - også måske toppes med et par enebær. 

Velbekomme og skål