Filtrer efter
Aktive filtre
  1. Land:
  2. Type:
    Lager
Shopping muligheder
Pris:
kr.
Producent:
  1. Amager Bryghus 1vare
Type:
  1. Ale 20varer
  2. Alkoholfri Øl 8varer
  3. Barley Wine 2varer
  4. Barley Wine Øl 1vare
  5. Berliner Weisse 3varer
  6. Bock 2varer
  7. Brown Ale 9varer
  8. Gose 1vare
  9. Hvede Øl 7varer
  10. India Pale Ale 8varer
  11. Indian Pale Ale 40varer
  12. IPA 16varer
  13. Juleøl 11varer
  14. Lager 4varer
  15. Lager Øl 4varer
  16. None 1vare
  17. Pale Ale 10varer
  18. Pilsener/Pilsner/Pils 7varer
  19. Pilsner 12varer
  20. Porter 3varer
  21. Saison 3varer
  22. Sour Beer 4varer
  23. Stout 30varer
  24. Trappist Øl 1vare
  25. Weissbier 1vare
  26. Witbier 1vare
  27. Økologiske Øl 1vare
  28. Øl 64varer
  29. Øl Pakker 1vare
Dyrkning:
  1. Konventionel 1vare
  2. Økologisk 3varer

Øl – 

4 varer

Filter (4)
Faldende orden
Sortering
Faldende orden
  1. Danmark
  2. Danmark
  3. Danmark
  4. Danmark

Øl

Hvordan brygger man øl? Øl er i bund og grund lavet af korn, humle, vand og gær. Kornet maltes, så kulhydraterne omdannes til sukker, der bliver til alkohol, når der bliver tilsat gær. Humle giver øllen bitterhed og beskytte mod bakterier. Øl kan overordnet inddeles i to typer: undergæret og overgæret. Undergæret øl gennemgår gæring ved lave temperaturer, 10-16°. Når alt sukkeret er blevet til alkohol, bundfælder gæren, og den kan opsamles og bruges igen.  Undergærede øl har en ren smag, mellem til høj bitterhed og en lys farve. De klassiske undergærede øltyper er pilsner, guldøl og lagerøl. Overgærede øl gærer ved en højere temperatur, typisk 18-25°. Her vil gæren så stige til overfladen og danne et gærlag, som ikke kan genbruges. Her bliver alt sukkeret ikke til alkohol, derfor er overgærede øl tit mere fyldige og frugtige. Det er øltyper som ale, stout og hvedeøl. 
Hvad er øl lavet af? Øl er lavet af korn, humle, vand og gær.
Hvor mange kalorier er der i en øl? Antallet af kalorier i en øl afhænger af mange ting såsom øltype, alkoholprocent, størrelsen på øl, osv. Hvis vi tager en klassisk dansk pilsnerøl i flaske er der ca. 125 kalorier i en øl. Men tager man den i en alkoholfri version er der ca. halvt så mange kalorier. Så det gode råd er, at kigge på øllen, der står det på etiketten.

Der findes masser af forskellige øltyper, og øllens verden spænder udsædvanligt bredt.  Vi har lavet en kort guide til de forskellige typer, så du nemt kan finde din favorit.

Øl er i bund og grund lavet af korn, humle, vand og gær. Kornet maltes, så kulhydraterne omdannes til sukker, der bliver til alkohol, når der bliver tilsat gær. Humle giver øllen bitterhed og beskytte mod bakterier. Øl kan overordnet inddeles i to typer: undergæret og overgæret. Undergæret øl gennemgår gæring ved lave temperaturer, 10-16°. Når alt sukkeret er blevet til alkohol, bundfælder gæren, og den kan opsamles og bruges igen. 
Undergærede øl har en ren smag, mellem til høj bitterhed og en lys farve. De klassiske undergærede øltyper er pilsner, guldøl og lagerøl. Overgærede øl gærer ved en højere temperatur, typisk 18-25°. Her vil gæren så stige til overfladen og danne et gærlag, som ikke kan genbruges. Her bliver alt sukkeret ikke til alkohol, derfor er overgærede øl tit mere fyldige og frugtige. Det er øltyper som ale, stout og hvedeøl. 

Pilsner: Den mest populære øl. Pilsneren forrest i ølverdenen og nok verdens mest udbredte øl-type. Den pilsnerøl er let at drikke, har en begrænset smag af både malt og humle, og med en fin krop og let sødme går den godt til masser af mad, f. eks smørrebrød, udvalg af oste eller kryderede asiatiske retter.  

Classic: En undergæret øl, med en lys kobberfarve, Rundere, lidt sødere og let drikkelig uden den samme humlebitterhed som lyse lagerøl, fx pilsner. Smagen er præget af ristet malt og karamel. Perfekt som tørstslukker!

Lyse belgiske ales: frugtfuld, overgæret øltype, som har en høj alkoholprocent med meget kulsyre og skum. Øllene smager ofte parfumerede, og dufter af eksotiske frugter, citron, appelsin, banan, æble og pære. Øllen har en tydelig sødme, som gemmer på en forholdsvis høj  alkoholprocent. Eksempler på lys ale er Bière Blonde.  

Mørk belgisk ale: perfekt til en velstegt bøf!  Oftest høj alkohol, kraftig smag og kompleksitet blandet med sødme og en let bitterhed. Her er duft af svesker, chokolade, kaffe, rosiner, portvin og nelliker. 

Pale Ale: En fællesbetegnelse for alle typer lyse og gyldne ales, som laves i engelsk stil, hvor der er mere fokus på humlens bitterhed end fx belgiske ales. 

IPA (India Pale Ale): IPA'en har sit navn fra kolonitiden, hvor det øl, der skulle sejle til de engelske besiddelser i Indien, blev tilsat ekstra humle og brygget med et højere alkoholindhold for at kunne klare den lange sejltur. Her kan man skelne mellem amerikansk eller engelsk IPA. I England er IPA’er ofte fokuseret på at udvinde aromaer fra humlen. Det betyder at bitterheden kommer i anden række. Amerikanske IPA’er fokuserer mere direkte på bitterheden. Aromaer, som stammer fra humlen, er typisk grapefrugt, harpiks, fyrrenåle, eksotiske frugter, blomster og citrus. En IPA med endnu mere af det hele kaldes double india pale ale (DIPA). 

Hvedeøl: Sommerøllen par exellence. Sommeren er hvedeøllens højsæson! Hvedeøllen hedder Wit Bier i Belgien og Weissbier i Tyskland (i særdeleshed Bayern) og er helt perfekt til let sommermad. Øllen har fin syre og en slank krop. Her er der rig smag af koriander, appelsinskal, nelliker, vanilje, lime og blomster med beskeden bitterhed. 

Porter og stout: Mørke, kraftige øltyper, der dækker over flere grader af intensitet. Fra den lette version med let ristet malt og aromaer af chokolade, karamel og uden synderlig bitterhed til den kraftige type med aromaer af kaffe og chokolade, og hints af svesker, nødder og portvin med høj bitterhed. En øltype, der tit har en cremet mundfylde.