Lidt men godt om Bourgogne

Bourgogne starter helt oppe i Auxerre med Chablis i det kølige nord, og forløber videre sydover fra Dijon, langs med Côte d’Or, der er en mindre bjergkæde, der oversat bliver til ”den gyldne skråning”. Bourgogne-vinområdet er kun ca. 40 km langt og bare 2 km bredt. Bourgogne slutter sydpå med Beaujolais ved Lyon - men det er ikke vinene herfra, de fleste har i tankerne, når man taler om Bourgogne. Det er selvfølgelig de sagnomspundne vine fra Côte d'Or, vi sværmer for. Heldigvis er Bourgogne så meget mere end "skråningen". I Bourgogne laves der vine i mange forskellige prisklasser - og altså også til priser, som de fleste af os har råd til at betale. Klart, at der er store kvalitetsforskelle.

I Bourgogne er det vinmarkerne, der tæller!

Og derfor har mange byer valgt at knytte deres navne til navnene på deres mest berømte vinmarker, således at byen også har kunnet profitere af verdensberømmelsen fra markerne. En bindestreg mellem by og mark, er alt, hvad der skal til, for at en lille ukendt by bliver særdeles synlig på landkortet. For eksempel har de tidligere helt ukendte byer, Gevrey og Aloxe opnået verdensrenommé blandt vinelskere, ved at koble sig på markerne ”Chambertin” og ”Corton”. Vinbønder fra byens mindre gode marker får dermed gavn af at kunne  markedsføre deres vin ved hjælp af kommunenavnet, der jo nu er blevet kendt! I Bourgogne findes der 150 appellationer, da det er markerne, der hver i sær har deres egen appellation. Der er noget at holde styr på for en Bourgogne-elsker. OBS! Når du investerer i en god flaske Bourgogne, skal du være opmærksom på, at Bourgogne appellationer med bindestreg i navnet har en Grand Cru vinmark i byen. Dermed ikke sagt at alle vinene med bindestregs-sammenhæng automatisk er i topkvalitet.

Bourgogne, fadlagring og udtryk

De tørre, hvide bourgognevine har generelt en eller form for fadpræg. Der er ofte røg og en skøn fedme sammen med en dyb og kompleks smag. I de bedste hvide bourgogner er der så meget tekstur og fylde, at de sagtens kan drikkes til kød, for eksempel en god bøf. Pinot noir bourgognerødvine er generelt særdeles aromatiske med jordbær og hindbær, roser og violer og endda svampe og efterårsskov. Gode årgange fra de gode producenter har et stort lagringspotentiale.

Côte d’Or

Røde vine i Côte de Nuits

Herfra kommer nogle af verdens allermest ikoniske, anerkendte og eksplosivt højt prissatte rødvine. De bedste kommuner i Côte de Nuits er: Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny, Vougeot, Gevrey-Chambertin og Morey-St-Denis. I Côte de Nuits produceres ikke noget særligt hvidvin.

Hvide vine i Côte de Beaune

I Côte de Beaune laver man de største hvidvine og desuden flere gode røde vine. Tænk på vinene fra Aloxe-Corton, Beaune, Pommard, Volnay, Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet - det er vine, der kan få vandet frem i øjnene af ren fornøjelse. Côte Chalonnaise Herfra kommer røde og hvide vine med kendte appellationer som Mercurey, Rully og Givry. Bourgognes eneste appelation på Alligotédruen ligger her: AOC Bouzeron.

Maconnais

I Maconnais  laves de røde vine på Gamay druer ligesom i Beaujolais længere sydpå. Men hele 85% af vinproduktionen er hvide vine.

Fakta om Bourgogne

Næsten 2/3 af Bourgognes produktion er hvide vine! 1/3 er rødvin og resten er boblende crémant.

Klimaet i Bourgogne

Her er køligt med et kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre. Vejret er rent ud sagt en joker med risiko for ødelæggende hagl, frost og regn i hele vækstsæsonen! Vejrudfordringerne betyder også, at der helt naturligt er stor forskel på de forskellige årgange. Jordbunden i Bourgogne er kalkholdig.

Druerne i Bourgogne

Røde druer: Pinot Noir. Men også Gamay, Cesar og Tressot. Grønne druer: Chardonnay. Men også Alligoté, Sauvignon, Pinot Blanc, Pinot Gris, Sacy og Melon.

Bourgogne har 150 AOC’er (Appellation Originale Contrôlé)

Det er kendetegnet ved Bourgogne, at en vinmark har flere ejere, og man kan derfor se en fx Clos de Vougeot med mange forskellige etiketter. Størrelserne på mange marker er helt nede på under 1 hektar. Der er ca. 6.500 forskellige etiketter for Bourgognes vine.

Kend klassificeringen på etiketten

  • Grand Cru: 33 styks. Det er kun markerne, der har GC. Kun små 2 % af den samlede Bourgogne vinproduktion i Côtes d'Or.
  • 1.Cru:  684 styks. Først nævnes kommunen og derefter er der bindestreg til navnet på marken, som i f.eks. Chambolle-Musigny. 1. Cru findes i Côtes d’Or, Chablis, Côte Chalonnaise og står for 11% af den samlede vinproduktion.
  • Lieu dits: Enkeltmarksvine, der generelt er mere anerkendt end almindelig kommunevin.
  • Kommunevine: 44 styks. AOC Byen/kommunen, som f.eks: Gevrey-Chambertin. 35 % af vinproduktionen i Bourgogne, heraf 74% hvid.
  • Regionale vine: 23 styks. AOC Bourgogne Rouge, Bourgogne Blanc og Mâcon. De regionale vine står for langt den største mængde vin, nemlig 52 % af den samlede vinproduktion.

Négociant

I Bourgogne opkøber négocianter druer og/eller færdig vin hos vinbønderne, som ønsker at sælge til de større vinfirmaer. Et vinfirma kan dermed stå for det komplicerede salg, eksport og markedsføring af Bourgognevinene - lige fra de simple til de unikke. Som forbruger er det selvfølgelig optimalt at kende sin Bourgogne producent godt, da man kun kan se vinens geografiske oprindelse og navnet på producenten på etiketten.

Flere vinbønder vil selv

De sidste 30-40 år har der været stigende fokus på domaine-vine i Bourgogne, og flere vinbønder vælger at dyrke deres marker selv, og selv stå for vinproduktionen. Dette har faktisk medført, at der nu bruges langt færre sulfitter i vinproduktionen, end tidligere. Interessen for at producere biodynamisk vin er nærmest eksploderet i Bourgogne de sidste 15-20 år.