Stejlhed og stolthed

Læg de gode Moselvine i kælderen, og hav tålmodighed et år eller 10. Der er kæmpe potentiale i de mineralske, syrerige og frugtige rieslinger! De høje ambitioner imponerer stadig!

Af Chanet Deleuran, sommelier & vinskribent



 

Her knokles og nydes

Det er i fra middelalderbyen Trier til sammenløbet med Rhinen ved Koblenz og dens bifloder Saar og Ruwer, at livet leves, knokles og nydes – med god infrastruktur med skoler, banker og butikker i de små byer - i familier, i generationer og nu med de unge, som drivkraft ud mod verden.
  
Det forlyder endda, at der, efter trælse år med overproduktion og priskrig, netop i Mosel er den måske største koncentration af unge, ambitiøse og talentfulde vinmagere i sammenligning med resten af vintyskland. Unge, der ambitiøst og kompromisløst brænder for den fremragende moderne-klassiske Mosel-stil.
  
Et vinliv med krav om lavt udbytte, lang modningstid, selektiv høst og præcis vinifikation er for længst nået til Mosels gamle vinfamilier, og det er på denne måde - især med rieslingdruen - at der skabes drikkelige underværker her i dalen. Men også perifært -med druerne sauvignon blanc og pinot noir-kloner - kan man nu på grund af klimaforandringerne - også producere flotte vine i regionen fra disse druer. Den tidligere store grønne drue: müller-thurgau er endelig på stærk retur i området.

 

 

Tandhalse og riesling

Syreniveauet i de unge rieslinger bider fra sig – men når vi så går videre til vinene med et par år på bagen, lægger syren sig i mineralsk og frugtig balance, charmerer og forfører – og holder sanserne vågne med rankhed og behersket alkohol. Vi smager os igennem blå skiffer, grå skiffer og rosa skiffer. 

Nuancerne bemærkes – terroiret sætter sit klare afsæt med hældninger, skiffertyper og solsider, 100 år gamle og smukt bevarede vinstokke uden phylloxera (vinlus) og de nye sunde planter - bedstefars og fars vinstil, og sønnike eller datters energiske og fremtidsinsisterende stil. 

 

 

Sønner og døtre

Døtrene og sønnerne står i dag oftere klar til at videreføre slægternes vingårde. Det er ganske nyt, for det er kun 10-20 år siden, at det var et reelt kæmpeproblem at få den næste generation til at overtage livsværket.

Arbejdet på de stejle skråninger var for upopulært, ikke rentabelt, udsigtsløst. Mange vinfamilier, der skal kunne leve af vinen, har kun fem-seks-ni hektar, og alle i familien skal bidrage for at få enderne til at mødes. Prisen for den færdige vin hænger på ingen måde sammen med arbejdsindsatsen. 

 

 

Hellere bank

Nej, nej og nej aldrig! bliver der faktisk i første omgang sagt af de unge, hvoraf flere nærmest i protest uddanner sig i banker, rejser verden rundt, og måske til sidst på skrømt arbejder for andre vinproducenter i Tyskland, Australien, Sydafrika, Østrig, Californien.
  
Men så én dag sker der noget. Hvad, der sker, er forskelligt fra person til person – men for de unge nye vinbønder synes det at være med en pludselighed, de ikke havde set komme, at de accepterer deres destiny. Med glæde, med stolthed, med store uddannelser fra fx det verdensberømte Geisenheim Institut i Rheingau og masser af erfaring og livs-gå-på-mod fra verden derude, kommer de hjem og går i gang – uden at se sig tilbage.
  
Vinlodderne er placeret hist og pist i det bølgende mønster af snorlige vinrækker op og ned af de helt op til 90% stejle skrænter. En vandretur i vinmarkerne lyder forførende, men det kræver sit mod at bevæge sig ned mellem planterne, når marken nærmest forsvinder under én i et lodret fald, med skridende skiferstykker under fodsålerne.
  
Her er tale om direkte rappelling med livline, bjergbestigersko, cater pillars eller arbejdsvogne trukket på wirere, når der skal holdes styr på vinplanterne. Og med 60 kg høstede druer i en kurv på ryggen, skal der ikke meget forkert fodstilling til på skrænterne, før det kan ende rigtig galt. 
  
En vinfamilie kan nemt have 100 smalle parceller fordelt over flere kilometer, og logistikken kræver nærmest matematisk præcision. Her skal der ikke bare være sejhed og stærke muskler, men også en god portion viden og teknisk indsigt mellem ørerne.

 

Gamle fordomme

I Mosel synes man ganske gammeldags på mange måder. I visse familier er kælderen stadig et ”helligt” sted, hvor kvinder ikke har noget at gøre. Kønsrollemønstret kan herinde i dalen umiddelbart virke i forsinket opbrud – kvinder anses i høj grad for at være medhjælpende hustruer. Ser man på fotoplancher over medlemmer af de forskellige hæderkronede vinassociationer, står hærdebrede mænd skulder ved skulder. 
  
Sandt er det, at der er brug for al den støtte, arbejdskraft  og klogskab, der kan etableres i en familie til driften af en vingård – her er stærkt brug for alle mænd, koner, børn og bedsteforældre. 
  
Men uanset traditioner og mønstre, så er der gang i et gedigent opbrud i den maskuline Moselidentitet. Moselproducenternes døtre – og koner, kaster sig med imponerende kraft ind i det aktive vinlivs udfordringer. 
  
Og rundt på mange gårde – er der rigtig mange døtre. Det siges at årsagen til de mange pigefødsler, skal findes i de store mængder af hårdt arbejde, føde af fede pølser og oste og et højt indtag af 
alkohol, der tilsammen skulle påvirke bøndernes sædkvalitet. Så det er nok Mosels lykke, at mange af disse kraftfulde piger i den grad brænder for et arbejds- og familieliv i vinbranchen, så traditionerne kan videreføres – på helt nye måder. 

 

Etiketter og vinstil

Gå efter Qualitätswein mit prädikat (QmP) i følgende kategorier, der optimalt afspejler sødmegraden i vinen. Kabinett findes i både tør og i halvtør udgave, og der findes i Mosel spätlese, der er gæret tør. Det er lidt af en jungle som forbruger at finde ud af. 

Jo højere kvalitet - jo længere bør de ligge, da de bliver ved med at udvikle sig. Prøv selv en f.eks. 2013 op mod en 2011 - man bliver imponeret over gemmepotentialet! Moderne vinproducenter bruger grafikkerne på etiketterne til at signalere vintypen i flasken - mange forsøger at gøre det simpelt. Mit forslag er, at man spørger sin vinpusher. Ellers må man jo kaste sig ud idet - det kunne jo være det blev en herlig overraskelse! 

 

Vintyper:

  • Kabinett

  • Spätlese

  • Auslese

  • Beerenauslese

  • Eiswein

  • Trockenbeerenauslese

Det kan der også stå:

  • GG Grosses Gevächs a la en grand cru fra Bourgogne.

  • Feinherb er en mellemting mellem halvtør og sød.

  • Halbtrocken med maks. 12 g restsukker afhængig af syreindhold - de bedste har en flot balance mellem sødme og syre.

  • Trocken omkring 4 g restsukker pr liter afhængig af syreindholdet. Trocken i gode kvaliteter integrerer syren flot.

Tag bare selv 3 dage til Mosel
Flyv til Luxembourg. Lej en bil og kør til Bernkastel-Kues. Kast kufferten ind på et af nuttede hoteller  eller gæstehuse og så af sted på cykel – langs floden med imponerende flodpramme, der lydløst pløjer sig vej, de stejleste vinmarker, du formentlig nogen sinde har set og historiske huse med krummelurer og små huse, hvor ikke et græsstå vender den forkerte vej. 

OBS!
Lav aftaler med vinproducenterne for besøg hjemmefra. I høstsæsonen er der travlt, og svært at lave aftaler. Nyd middelalderbyen Trier og den hyggelige by Bernkastel-Kues.

Eksempel på sted at overnatte: St. Laurentius gæstehus ligger fuldstændig paradisisk ned til Mosel og lige overfor Laurentiusmarken. 

Ekstra fakta

Riesling er den mest udbredte drue i Mosel - og i Tyskland!

Opbinding: På de stejle skråninger bindes vinen enkeltvis op i et ”hjerte”. Kvalitetsproducenter vælge at binde et halvt ”hjerte”, altså kun med en ”arm” fra vinplanten, for at begrænse udbyttet.

Markarbejde: Når marken er nærmest lodret, giver det mening at vinplanterne står bundet op enkeltvis. Dermed kan man arbejde horisontalt i marken, altså sidelæns med den bagved-voksende vinplante i ryggen til at støtte.

Klima: Bjergene er fyldt med kilder og rødderne finder fint 10-20 meter ned gennem skifferen og suger væske. De unge planter må i yderste nødstilfælde have lidt hjælp, ud fra devisen om, at de principielt skal presses til at søge ned til vandet i undergrunden. Småstressede vinplanter giver bedre vin.

På cykel Mosels dovne sving, de vilde bjergskråninger og de bedårende småbyer kan bedst beundres fra den tohjulede. Man kan også vandre langs Mosel af en forholdsvis ny rute, ca. 350 km.

Er du på tur i Mosel- så husk at lade dig begejstre over middelalderbyen Trier. Også her er der hyggelige vinoteker og udskænkninger overalt.