Mens verden falder i svimer over rommens sødlige fortræffeligheder og salget af single malt whisky stiger proportionalt med antallet at streamede afsnit Mad Men - så står cognacen tilbage som en forældet avec, kun holdt i live af en magtelitær gruppe midaldrende mænd, med Rolex-ure og guldfarvede Mastercards. Men er det ikke en skam?

En drikkelig by

‘Cognac’ er ikke kun navnet på den voluminøse brændevin, det er også en smuk by i det sydøstlige Frankrig. Siden 1200-tallet har lokale brandy-producenter, haft eneret på at sætte mærkaten ‘cognac’ på deres produkt. Området lidt nord for Bordeaux, er delt op i 6 distrikter og producerer hvert år ca. 130 milioner flasker cognac, som drikkes verdens over. Det er samspillet mellem områdets klima, jordbunden og de lokales ukuelige opfindsomhed, som har skabt den drik - franskmændene selv kalder for ‘gudernes drik’. Trods den, for tiden, mindre populære placering på avec-menuen - så beskæftiger produktionen af cognac mere end 100.000 mennesker i området alene. Sidder du nu og fantaserer om et gastronomisk rejsemål af dimensioner, hvor du kan spise dig igennem det franske køkken og skylle foie grasen ned med store mundfulde cognac, så skal du booke en lejlighed med eget køkken - for området er ingenlunde kendt for et pulserende restaurationsmiljø, ulig resten af landet, har man her mere tradition for at spise hjemme end ude!

Champagnens slagkraftige onkel 

Fuldstændig som den boblende niece, er cognac opfundet af franske munke - som i den grad kan tage æren for meget af den alkohol vi nyder i dag. Cognacen tager sin begyndelse som en tynd og meget tør hvidvin på druen Ugni Blanc, med en alkoholprocent omkring de 8%. Herefter destilleres vinen 2 gange og lægges til hvile på egetræsfade. Det unikke er, at langt fra alle typer eg kan anvendes, kun Limousin eller Troncais er godkendt til produktionen af cognac. Vinen opnår her en procent omkring de 40-43%, først efter minimum 6 måneder på fad er den rede til at komme på flaske. Enkelte typer cognac ligger helt op til 12 år før den forsegles. Enkelte producenter laver enkeltmarks-og vintage-cognac, men langt de fleste blander forskellige udtræk, for at opnå det bedst mulige resultat. Hele processen med destillering, opblanding og lagring kaldes ‘Mariage’. Om det skyldes at besværligheden kan sidestilles med ægteskab lader vi være usagt - men alle typer af cognac er fremstillet med stor tålmodighed og med godt håndværk som grundlag:

  1. V.S. - Very Special. Er den yngste type cognac som findes og har ligget minimum 2 år på fad 

  2. V.S.O.(P.) - Very Superior Old (Pale). Er lagret minimum 4 år. Forskellen på om den er ‘pale’ eller ej handler om hvorvidt der er tilført karamel til farven. 

  3. V.O. - Very Old. Kræver en alder på mindst 4,5 år.

  4. X.O. - Extra Old. Har ligget i minimum 10 år før den er kommet på flaske.

Tak for mad

Traditionelt indtages cognac efter middagen - helst den store af slagsen! Hvor vi med kaffen i den ene hånd og cognacen i den anden, lader kroppen synke tungt ned i en brun chesterfield sofa. Går det rigtigt for sig, kommer der også ild i cigaren. Måske netop derfor har cognac fået ry for at være en maskulin drik som gav hår på brystet - eller kræver at man har det. Det er imidlertid en misforstået opfattelse. Cognac har en blød smagspalette og er rig på aromaer, hvilket langt fra er smagspræferencer som er forbeholdt manden. Nuvel, hører man til den type som helt drikker sin kaffe uden koffein og sin Mokai afkølet, så er der muligvis langt til at finde glæden i en cognac.

I flere af de mest velstillede områder i Asien, drikker man ikke cognac efter middagen - men nyder den, afkølet i store glas til maden. Hvilket ikke blot er en smagssag, men også en anelse misforstået. Smagen i cognac er meget koncentreret og en anelse sprittet, det vil derfor kræve en meget potent og krydret type mad, for at matche disse smage.


Drik din cognac med yoghurt - som dronningen

Hvis du overvejer at kaste dig over cognac-drikkeriet, men finder den rene vare en smule voldsom og gerne vil finde en blid introduktion, så kan du med fordel ty til vores dronning. Det er alment kendt at regentparret har været fast inventar på Hotel Plaza Athenée i Paris, hvor barcheften Thierry Hernandez, yndede at servere denne cocktail for de prominente stamgæster:

    • 4 cl. VSOP cognac 

    • 2 cl. æblelikør Manzana Verde.

    • 4 cl. æblemost

    • 2 skefulde neutral yoghurt

Af andre anvendelsesmetoder, for den franske brændevin, kan nævnes en noget mere jordnær udgave, hvor cognac blandes med enten varm- eller kold kakao og kaldes: lumumba. Eller den mere decadente French 75, hvor cognac, citronsaft, sirup og knust is rystes i en shaker og toppes med champagne. Endelig er cognac også fortrinligt i madlavning hvor det egner sig særdeles godt til flambering og som smagsgiver til sauce og fond. Prøv eksempelvis at flambere blommer, figner eller tynde pandekager i cognac, det smager urimeligt godt.

Svaret er således ‘nej’...

Du behøver hverken være mand, magtfuld eller gammel for at sætte pris på en god cognac. Fra en (forholdsvis) ung kvinde, uden nogen synderlig magt, flyder al den største kærlighed til franskmændenes ‘gudedrik’ som ubetinget er den bedste følgesvend til kaffen efter et stort måltid - hvis altså der ikke er lige er en cigar inden for rækkevidde.