Som en undervurderet deltager ved et talent-show, overrasker Barbera med en smag som blæser selv den mest inkarnerede kakkelbords-kværulant omkuld. Det er den krydrede og saftige smag som gør Barbera-druen til mere end bare endnu en italiensk smørtenor.

Hvorfra - og hen?

En af de mest plantede druer i Italien er Barbera - det medfører også en, til tider, lidt svingende kvalitet, men lad det ikke afholde dig fra at fylde den ligefremme og letforståelige italiener i glasset. I Piemonte har Barbera en særlig plads, og her er druen nærmest blevet synonym med rødvin til egnsretter. Barbera fra Piemonte findes i 3 udgaver: Barbera D’Alba, Barbera D’Asti og Barbera del Monferrato. Hvis du gerne vil bevæge dig udenfor den italienske region, så kan det anbefales med en tur til Californien eller Argentina, hvor de også arbejder med ganske habile udgaver af rødvin på Barbera.

Farve, duft, smag og syre

Barberas skaller har en dyb blå farve og et højt syreindhold. Det unikke er at druen samtidig er meget lav på tannin, hvilket giver en meget mørk, men let rødvin som næsten kan føles som hvidvin i munden, mens den har smagen af stor rødvin. Når vinen hældes i glasset og slynges elegant rundt, så breder der sig en duft af forskellige krydderier og bitre kirsebær. Tag ikke fejl af den måske lette og ukomplekse stil - helt modsat storebroren Barolo, har Barbera ingen store armbevægelser og udtalte fallossymboler at smykke sig med. Det er autentisk og charmerende vin, som har naturlig skønhed og hverken behøver sminke eller en overkompenseret krop.

Derfor skal du drikke Barbera 

Det helt unikke ved Barbera er det lave tanninindhold, som står i kontrast til vinens høje syreniveau. Specielt i varme årgange gør denne kombination at vinen får et helt særligt og afbalanceret udtryk. Barbera er faktisk, sammen med den franske fætter ‘Pinot Noir’, noget af det rødvin som gør sig forbløffende godt til fisk, specielt hvis retten ligeledes domineres af tomat.

FAKTA