rødvin

At der skal hvidvin til fisk vil langt de fleste mene, men der er stor forskel på fisk. Og lige så væsentligt for valget af vin - er både tilberedning og garniture. For ‘ja’ du kan drikke rødvin til fisk - og ‘nej’ du behøver ikke spise østers for at nyde champagne.

Vin til østers & kaviar - Kalk, salt og kridt på fransk

Ikke mange ting - i denne jordiske verden - får os tætterer på himlem, end kombinationen af champagne, østers og kaviar. Der er en grund til at denne trio - ikke kun beskrives som et episk afrodisiakum i kunsten - det er i sandhed et sanseligt manifest for både øjne, næse, mund - og alle andre vitale lemmer. 

Det er den dominerende salt der præger både smagen af østers og dens ekspiobiante fætter - kaviar, der

Man kan ikke sige “Tempranillo”, uden også at sige crepehår og pastelfarver. Druen havde sin episke storhedstid i 1980’erne, hvor den stod forrest på supermarkedets hylder og inviterede sig selv ned i kurven, når der stod fondue eller indbagt mørbrad på menuen. Siden har den udviklet sig i flere retninger - de fleste af dem gode. 

Hvorfra - og hen?

At Tempranillo er spansk kan der ikke herske nogen tvivl om - druen er så inkarneret som chorizopølse, akustisk guitar og kraftigt overskæg. Tempranillo er tilmed Spaniens nationaldrue og står bag alt fra den ikoniske Pingus til middelmådig bordvin. Tempranillo findes ikke kun i de kendte Spanske udgaver fra Rioja og Ribera del duero - også de oversøiske producenter har taget druen til sig. Siden årtusindskiftet er antallet af Tempranillo-druer

Vinens første reagensglasbarn er blevet voksen og fremstår nu som en mørk og varmblodig ørken-prinsesse. Pinotage er rødvinen der kan danse dine smagsløg bløde og bagefter giver dig potente slag - lige mellem øjnene. Træd varsomt og få det fulde potentiale ud af din flaske Pinotage.

Hvorfra - og hen?

Med en status som Sydafrikas nationaldrue, står Pinotage stærkt - og urokkeligt - på tronen over de varme, mørke og eksotiske druer. Det specielle ved Pinotage er at den ikke er kommet til verden på naturlig vis - men er skabt som en krydsning mellem den sarte og elegante Pinot Noir og den kraftfulde og potente Cinsault. De to druer blev bragt sammen af professor Perold på universitetet i Stellenbosch i 1925, som et forsøg på at skabe den perfekte rødvinsdrue. Navnet Pinotage kommer af moderens ‘Pinot’ og det faktum at sydafrikanerne kalder Cinsault for Hermitage. Som plante er Pinotage medgørlig, som sin robuste far og modner tidlig i varmen. Den giver

På en grå hverdagsaften i et nedlukningsramt corona-land - hvor det eneste lyspunkt er, at hjemmearbejde fint kan klares med et glas vin inden for rækkevidde - kræver det en omgang med kontante tanniner og en kraftig smag af mørke bær. Alt det, og ikke så meget andet, får du med vin på Negroamaro-druen.

Hvorfra - og hen?

Helt nede i det sydligste Italien, på den frodige hæl, ligger området Apulien - her har rødvinsdruen Negroamaro hjemme. Som en morsyg italiensk ungkarl, har den det bedst på sin egen egn - her hvor man kender den og ved hvad den kan. Negroamaro er indfødt i Syditalien og er distanceret fætter til den - noget mere - kendte Sangiovese. Men der er ikke meget som fletter de to sammen. Negroamaro trives godt i et varme og tørre klima, hvor den også kan give et ganske fornuftigt udbytte. Gennem årene har Negroamaro udviklet sig til en hårdfør type, med tykke skaller og den er derfor resistent overfor mange af de svampesygdomme, som kan

På en grå hverdagsaften i et nedlukningsramt corona-land - hvor det eneste lyspunkt er, at hjemmearbejde fint kan klares med et glas vin inden for rækkevidde - kræver det en omgang med kontante tanniner og en kraftig smag af mørke bær. Alt det, og ikke så meget andet, får du med vin på Negroamaro-druen.

Hvorfra - og hen?

Helt nede i det sydligste Italien, på den frodige hæl, ligger området Apulien - her har rødvinsdruen Negroamaro hjemme. Som en morsyg italiensk ungkarl, har den det bedst på sin egen egn - her hvor man kender den og ved hvad den kan. Negroamaro er indfødt i Syditalien og er distanceret fætter til den - noget mere - kendte Sangiovese. Men der er ikke meget som fletter de to sammen. Negroamaro trives godt i et varme og tørre klima, hvor den også kan give et ganske fornuftigt udbytte. Gennem årene har Negroamaro udviklet sig til en hårdfør type, med tykke skaller og den er derfor resistent overfor mange af de svampesygdomme, som kan

Historisk set, har den landlige franske rødvinsdrue, ikke haft de store armbevægelser eller blinkende medaljer, at smykke sig med - men det er måske ved at ændre sig. Ligesom kærligheden til det rustikke landkøkken, genanvendelighed og ubarberede underarme, bliver stadig mere moderne - så er Grenache på vej ind - som druen der sammenfatter netop alt det vi gerne vil være: En solidarisk medborger, med naturlig skønhed og tæmmet vildskab.

Hvorfra - og hen?

I slutningen af 1900-tallet var Grenache en af de mest planetede druer i verden. Den fandtes i et utal af varianter og tog sig gerne et nyt - og mere lokalt klingende navn - alt efter hvor i verden den befandt sig. Som en anden ‘con artist’ (-eller fidusmager om man vil) så har Grenache kunnet begå sig på de bonede gulve på vinslotte verden over. Det er dens enestående evne til at tilpasse sig omgivelserne og opfører sig forskelligt fra sted til sted, som giver druen sit specielle udtryk og

En smuk chilener som kæmper for retfærdighed og som med alle kneb vil vinde både din mund og dit hjerte. Hvis ikke det var for det franske ophav, som giver en dekadent og afmålt side til druen - så ville det næsten blive for meget - men kombinationen af en vild chilener, med miljøbevidste idealer og klassisk fransk aristokrati, gør Carménère til en sand vinder.

Hvorfra - og hen?

Fra det forbilledlige Frankrig, rejste Carménère-druen i 1800-tallet til det eksotiske Chile, hvor den fejlagtigt blev modtaget som dens noget mere kendte, fætter Merlot. De chilenske vinbønder plantede og dyrkede Carménère i den tro, at det de arbejdede med var Merlot og solgte vinen som sådan, indtil farven på kronbladene afslørede, at der var tale om den røde udgave, ikke den hvide med de hvide kronblade, som Merlot er kendt for. Det slog dog ikke de chilenske vinbønder ud, i løbet af 1990’erne, blev Carménère så populær, at

Tag al den udtalte elegance i Pinot Noir og tilføj så en potent og viljestærk karakter - som en underspillet fransk militærmand - sådan smager Gamay-druen. Gamay er den ukendte buddy som holder sig i baggrunden og ikke stjæler rampelyset, men uden dén ville Beaujolais ikke være det samme.

Hvorfra - og hen?

Gamay har sin oprindelse i Beaujolais i Frankrig, og den har hverken haft en stor udlængsel eller et teenage oprør - endnu. Beaujolais er egentligt en del af det mondæne Bourgogne, men området har sin helt egen stil og Gamay er et af de bærende elementer. Uden for Bourgogne finder man primært Gamay i Schweiz og Loire, men længere væk kommer vi heller ikke.

Farve, duft & smag

Verdens næstmest plantede drue. Onde tunger vil sige, at det næppe er på grund af kvaliteten, mens typer med halvfulde glas, ville sige at du her finder en drue som ikke er kendt eller feteret - men som gør sig imponerende flot som wingman i flere spændende blends.

Hvorfra - og hen?

Kær drue har mange navne; I Spanien hedder den Cariñena og italienerne kalder den Carignano men i Frankrig, hvor druen er mest udbredt, går den under navnet Carignan. Den optræder sjældent alene, men er flittigt brugt i diverse blends - faktisk er Carignan den 5. mest dyrkede drue i Frankring. Oprindeligt stammer druesorten fra Cariñena i Nordspanien.

Her trives den i det varme og tørre klima, som gør Carignan til mørk vin med masser af kraft og højt niveau af tannin. I Priorat laver de, med stor succes, vin på Carignan. Det giver nogle forholdsvis fyldige og frugtige vine, med noter af både hindbær og lakrids. - Men det ufravigelige

Som en undervurderet deltager ved et talent-show, overrasker Barbera med en smag som blæser selv den mest inkarnerede kakkelbords-kværulant omkuld. Det er den krydrede og saftige smag som gør Barbera-druen til mere end bare endnu en italiensk smørtenor.

Hvorfra - og hen?

En af de mest plantede druer i Italien er Barbera - det medfører også en, til tider, lidt svingende kvalitet, men lad det ikke afholde dig fra at fylde den ligefremme og letforståelige italiener i glasset. I Piemonte har Barbera en særlig plads, og her er druen nærmest blevet synonym med rødvin til egnsretter. Barbera fra Piemonte findes i 3 udgaver: Barbera D’Alba, Barbera D’Asti og Barbera del Monferrato. Hvis du gerne vil bevæge dig udenfor den italienske region, så kan det anbefales med en tur til Californien eller Argentina, hvor de også arbejder med

Den velklædte verdensmand med de gode manerer og tidløse elegance. Cabernet Franc er stamfader til den allestedsværende Cabernet Sauvignon, men er for længst blevet overhalet på popularitet af det mere potente og joviale vidunderbarn. Hvis du er mere til elegance end brutalitet og foretrækker Leonard Cohen over Sussi&Leo - så er du klar til Cabernet Franc.

Hvorfra - og hen?

Fra arnestedet Médoc, i det nordlige Bordeaux, kommer druen Cabernet Franc. Her har man i århundreder lavet vin på den letbenede franske drue, med det nationalklignende navn. I Bordeaux får Cabernet Franc dog sjældent lov til at stå alene - da druen ofte blandes med Merlot og Cabernet Sauvignon. I området  Loire, har de formået at lave fænomenal enkeltdruevin på Cabernet Franc. Udenfor Frankrig, kan man finde Cabernet Franc i det nordlige Italien, Australien,

Bagagerums-Beaujolais med smag af den første torsdag i november og noter af saftevand. Nuvel, det er ikke den vin med det bedste rygte. Den er blevet udskældt og slutshamet hele vejen fra det nordlige Bourgogne til indre by i København. Men Beaujolais har taget kampen op, krævet sin ret til at være helt sin egen og til at turde ligge forførende tæt med bedste veninden Pinot Noir. 

Ca. 50 km nord for Lyon ligger området ‘Beaujolais’, som teknisk set er en del af Bourgogne. Geografisk kunne det ligeså godt høre til Rhône, men stilen i Beaujolais vine er langt fra det som kendetegner det øvrige Rhône

Den italienske nationaldrue er alt andet end en imødekommende og varmblodig mamma. Det er den stramme rygrad, som holder på formerne og understreger vigtigheden af struktur, i de store italienske vine. Umiddelbart ikke det oplagte udgangspunkt for en lækker vin til middagsbordet - også er der måske alligevel håb? 

Italien sidder tungt på posten, som det land hvorfra danskerne hvert år drikker mest importeret vin. En af de mindre kendte vintyper, som vi dog er ved at få øjnene op for, er den beundringsværdige Sangiovese, som betyder ‘Jupiters blod’. Toscanerne værner om deres Sangiovese fordi man her kan smage områdets særegenhed i hver en flaske. Det er vejret, jordbunden og selve smagen af Toscana der bliver tappet ned i disse flasker. Druen benyttes i alle områdets kendte vine som Chianti og Brunello - og er fast inventar hvis man skal producerer de berømte